Massemorderen Anders Breivik, der dræbte 77 mennesker den 22. juli 2011, er fuld af beundring overfor Peter Mangs, som i svenske medier er døbt Lasermanden 2.

Peter Mangs er tiltalt for at stå bag tre drab og 12 drabsforsøg i Malmø i perioden 2003-2010, og navnet har han fået, fordi han leder tankerne hen på den første Lasermand: John Wolfgang Alexander Ausonius, der skød12 svenskere med invandrerbaggrund i 1991 og 1992.

Begge brugte et gevær med lasersigte.

LÆS

De første to drab, som Mangs er tiltalt for, fandt sted allerede i sommeren 2003, da to mænd på 66 og 23 år blev dræbt med få ugers ellemrum.

Det tredje drab skete i oktober 2009, da 20-årige Trez West Persson blev skudt i en bil. Ved siden af hende sad vennen Xhafer Dani, der blev alvorligt såret - men overlevede.

Alle på nær ét af ofrene, som Peter Mangs er tiltalt for at dræbe eller kvæste, har indvandrerbaggrund. Han nægter sig skyldig.

Både Peter Mangs og Anders Breivik dømmes efter planen i juli måned.