Synet er ikke for sarte sjæle. Men det er der iøvrigt intet ved hele sagen, der er. Og nu står fire tiltalte endelig ansigt til ansigt med pårørende og efterladte. Et længe ventet møde - i hvert fald blandt de hundreder af ofre for branden. Hadet mod dem er til at tage og føle på.
"De burde dømmes til døden. Først fængselsstraf og siden dødsstraf," siger den 16-årige Valno Kikq. Hans argumentation for det stærke udsagn halter ikke. Heller ikke selv om loven ikke er på hans side. "De har slået 63 mennesker ihjel, så hvorfor skal de ikke også dø," siger han.
Imens vender han diskret den ene side af ansigtet væk. Den 16-årige knægt er fuldstændig vansiret i venstre side af hovedet efter branden på Backaplan. Ansigtet er lappet sammen af tynde hudflager - hans minder fra branden forsvinder aldrig. "Jeg bliver aldrig den, jeg var," siger Valno Kikq med fast stemme og en selverkendelse, som kun et offer for en så tragisk skæbne kan have.
For ham - og alle de overlevende kammerater - har branden påvirket deres liv for evigt. Siden branden har mange af dem ikke kunnet finde ordentlig fodfæste igen.
"Jeg vil bare vide, hvorfor de gjorde det - det svar har jeg ledt efter længe," siger en ung mand, der mistede et familiemedlem i branden. Han kommer lige fra skolen for at få en plads i retslokalet.
De fleste ved, hvem de fire tiltalte er. De kender dem fra skolen eller via venner. Og uden for retssalen er der ingen tvivl om skylden for branden.
Dødsstraf risikerer de fire unge mænd dog ikke. Det kan maksimalt blive til livstid, men på grund af deres unge alder, bliver den mulige fængselsstraf meget kortere.
Indenfor er sagen kun begyndt - først om en månedstid falder dommen. Hvad der sker, hvis de fire bliver frikendt, tør ingen vel tænke på.
"Jeg bliver vred - men jeg kan jo ikke gøre noget," siger en fyr, der slap ud af det brændende festlokale med røgforgiftning. Han er kommet for at se de tiltalte i øjnene - se, om de angrer.
Selv om retssagen gerne skal sætte et punktum for den uhyggelige brand og sorgen, så er det svært for de unge at stå det hele igennem. I retten bliver alle detaljer lagt frem, og billeder fra brandnatten blæst op på storskærm.
Det sætter tankerne i gang hos de mange hundrede unge svenskere, der aldrig glemmer deres liv mareridt.
"Nu kommer alting tilbage - gamle billeder fra natten af kaos, skrig og skrål," siger 17-årige Nadja eftertænksomt og kigger væk.