Brand gav telefonproblemer
Brand gav telefonproblemer
Brand gav telefonproblemer
En brand i en gammel lagerbygning på havnen i Holbæk i dag betød, at mobiltelefon-kunder i området mellem Nykøbing Sjælland, Holbæk og Kalundborg ville være uden dækning indtil natten til i morgen.
Det oplyser teleselskabet Sonofon, hvis kunder i store dele af Nordvestsjælland var uden dækning siden tidligt i morges.
Vindretningen betød, at branden bredte sig til en silo nær ved, hvor teleselskabet havde monteret udstyr, en såkaldt Base Station Control, som indtil branden var det samlede knudepunkt for teletrafikken fra 21 master i området.
Årsagen til branden i den gamle lagerbygning, der var under ombygning til kontorlokaler, kendes ikke.
/ritzau/