Borgmester personligt berørt af drabssag
Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune Anne Vang (S) besøgte lørdag familien til den afdøde 21-årige Cem Aydin, der torsdag blev overfaldet og banket så voldsomt, at han mistede livet.
Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune Anne Vang (S) besøgte lørdag familien til den afdøde 21-årige Cem Aydin, der torsdag blev overfaldet og banket så voldsomt, at han mistede livet.
Børne- og Ungdomsborgmesteren er en god ven af familien, og hun gik blandt andet i gymnasium med storebroderen til den 21-årige.
Cem Aydin blev overfaldet torsdag aften efter en tur i byen. Et vidne slog alarm kl. 23:17, og Cem Aydin blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter med svære hovedlæsioner. Et døgn efter overfaldet valgte familien at slukke for hans respirator.
Politiet håber, at offentligheden kan hjælpe til, at sagen bliver opklaret, og opfordrer alle som måske ved eller har set noget om at henvende sig.