- Jeg mener, at de børn, der ikke får lavet deres lektier hjemmefra, skal have hjælp til lektierne i forbindelse med eftersidninger. Det fungerede, dengang jeg var barn, og måske virker det lidt gammeldags i dag, men det virker stadig, siger hun.
LÆS OGSÅ:
Hun mener ikke, at børnene tager skade af at tilbringe lidt ekstra tid på skolebænken, efter klokken har ringet.
- Det kan godt være, at nogle af børnene vil opleve eftersidningerne som en straf, men i sidste ende handler det om at forberede eleverne som godt som muligt på ungdomsuddannelserne, siger hun.
Forslaget kommer som reaktion på børne- og ungeborgmester Anne Vangs (S) plan om at indføre lektiefri folkeskole som forsøg i København.
Et forslag, der har mødt ros hos lærere såvel som eksperter, der hilser initiativet velkommen.
LÆS OGSÅ:
Deriblandt formanden for Lærerforeningen, Anders Bondo Christensen, som er positiv over for at lade eleverne slippe for lektier:
- Jeg synes, det lyder som et rigtig spændende og nytænkende forsøg, så længe der er opbakning fra lærere og forældre på den skole, hvor forsøget skal foregå, siger han til Metroexpress.
Forslag møder skepsis
Pia Allerslev, der selv har en baggrund som folkeskolelærer, ser imidlertid med langt større skepsis på en folkeskole uden hjemmearbejde.
- Jeg mener i hvert fald ikke, at det forslag som Anne Vang stiller, kommer til at højne niveauet i de københavnske folkeskoler – derimod gør man børnene en bjørnetjeneste, siger hun med henvisning til, at eleverne risikerer at mangle noget disciplin i deres videre uddannelsesforløb, hvis de ikke er vant til at arbejde selvstændigt med lektier.
- Vi har simpelthen et ansvar for, at de børn bliver rustet bedst muligt rent fagligt, og min mavefornemmelse siger mig, at det er forkert at afskaffe lektierne. Det vil være at gå efter laveste fællesnævner, lyder det fra Allerslev.
Kræver det ikke ekstra resurser, hvis man skal have flere eftersidninger med lektiehjælp til eleverne?
- Jo, givetvis, men jeg er villig til at prøve at finde finansieringen til det, og det kræver ikke mange flere resurser, da der jo i forvejen findes lektiecaféer, som har plads til flere elever, siger Pia Allerslev.
Forsøget med den lektiefri skole skal - hvis det bliver vedtaget - køre over tre år i ni skoleklasser fordelt på fjerde, femte og sjette klassetrin.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.