Kommunerne skærer ned og strammer op i disse år, hvor krisen kræver besparelser i den offentlige sektor. Normalt koster det stemmer at spare på skoler, børnehaver og hjemmepleje, men en ny meningsmåling viser, at danskerne i vid udstrækning accepterer de kommunale nedskæringer.

Ifølge målingen, som er foretaget af YouGov for Kommunernes Landsforening (KL), siger hele 73 procent af vælgerne, at de har forståelse for, at kommunerne bliver nødt til at spare. Det er en uhørt høj andel, konstaterer professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitets Institut for Statskundskab.

- Det er især bemærkelsesværdigt, fordi kommunerne tager sig af de store, borgernære områder. Vi skal tilbage til lavkonjunkturen i midten af 1980erne for at finde en lignende krisebevidsthed, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Danskerne har altså indset, at krisen kræver sine ofre, og dermed bliver det lettere for politikerne at træffe de svære beslutninger, mener professoren.

- Politisk set er det godt, at folk er realistiske. Kommunerne kan bruge det til at skabe en forståelse for deres svære situation, så lokalpolitikerne ikke bliver straffet for at tage beslutninger, der normalt er upopulære, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

KLs formand, borgmester Jan Trøjborg (S) fra Horsens, kalder det »betryggende«, at 73 procent af danskerne er klar til at bremse op.

- Borgerne er nødt til at indrette deres privatøkonomi efter krisen. Det smitter af på holdningen til den offentlige økonomi, siger Trøjborg, der også vurderer, at vælgerne kvitterer for kvaliteten af de effektiviseringer, som kommunerne allerede har gennemført.

- Vi er kommet godt igennem de seneste års store omlægninger blandt andet på skoleområdet. Her kan folk nu se, at effektiviseringerne ikke er gået ud over produktet, siger KL-formanden.

Han understreger, at øget effektivitet er et mantra for kommunerne i de kommende år.

- Vi er simpelthen nødt til at styrke vores konkurrenceevne inden for den offentlige sektor, hvis vi skal klare os i den globaliserede verden. Det er rart at vide, at danskerne har en generel forståelse for situationen, men vi ved selvfølgelig også, at det gør ondt, når besparelserne rammer, siger Jan Trøjborg.

Det sidstnævnte er vigtigt at holde sig for øje, mener professor Asbjørn Sonne Nørgaard. For selv om danskerne accepterer, at krisen får konsekvenser for velfærden, så er det ikke ensbetydende med, at kommunerne kan skære ned uden protester fra borgerne.

- Vi skal ikke tro, at krisebevidstheden tilsidesætter alle politiske logikker. Besparelser, der rammer konkret og tungt, vil stadig vække stor modstand hos dem, det går ud over, siger han.

Hos fagforbundet FOA erkender formand Dennis Kristensen, at der er en fælles forståelse for, at krisen ikke forsvinder af sig selv. Men han mener ikke, at danskerne uden videre vil acceptere alle former for nedskæringer.

- Der bliver ikke udskrevet et carte blanche til politikerne. Der er stadig en udbredt holdning om, at besparelserne ikke må gå ud over de svageste. Det er fint nok, at vi fjerner flødeskummet, men velfærdsstaten skal fortsat hjælpe dem, der har brug for det, siger Dennis Kristensen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig over den brede accept af besparelser. Det bliver et stort arbejde at trække Danmark fri af den økonomiske krise, siger han.

- Vi kommer til at lave reformer og løse opgaverne mere effektivt, og det bliver nødvendigt, at vi prioriterer ressourcerne benhårdt, som vi blandt andet ser kommunerne gøre. Det er jeg glad for, at borgerne forstår, for der er ingen vej udenom, siger finansministeren til KLs politiske nyhedsbrev, Momentum.