Flere pensionsselskaber er atter på banen med bonusser i bytte for garantier. Her er 10 vigtige ting, du bør vide om baggrunden for, at selskaberne vil have dig til at skifte til markedsrente og ’sælge’ din afkastgaranti.

1. Hovedparten af danskernes pensionsopsparinger er i dag placeret i traditionelle gennemsnitsrenteprodukter med ydelsesgaranti. Det vil sige, at kunderne er sikret et bestemt gennemsnitligt årligt afkast – typisk 0,5-6 pct. afhængigt af, hvilken type pensionsopsparing man har og hvornår den er oprettet.

2. De garanterede pensioner har vist sig at være en klods om benet for pensionsselskaberne. Dels tvinger garantierne dem til at investere pensionsmidlerne meget forsigtigt. Dels bliver de nødt til at lægge store beløb til side i reserver, da der skal være sikkerhed for, at fru Jensen kan få de penge, hun er blevet lovet, den dag hun går på pension.

3. I en tid med rekordlave renter kan det ligefrem udgøre en trussel mod selskabernes økonomiske fundament, at de har den slags forpligtelser over for kunderne. Derfor har Erhvervs- og Vækstministeriet påbudt pensionsbranchen at nedbringe andelen af garanterede pensioner. Men det er nemmere sagt end gjort.

4. Den tryghed, der er ved at være sikret en bestemt ydelse i alderdommen, har en værdi. Som kompensation for at give afkald på garantien tilbyder nogle selskaber derfor et kontantbeløb, der svarer til værdien af garantien, hvis kunderne flytter deres opsparinger over i såkaldte markedsrenteprodukter.

5. Med markedsrente er man ikke sikret et bestemt afkast. Til gengæld kan pensionsselskabet investere midlerne mere bredt i bl.a. aktier frem for i sikre værdipapirer som stats- og realkreditobligationer. Dermed vil kunderne med stor sandsynlighed kunne opnå et større gennemsnitligt afkast.

6. Til gengæld bærer kunderne også hele risikoen selv. Hvis der f.eks. kommer en ny ’11. september’ eller finanskrise, og aktiemarkederne styrtdykker, risikerer man altså at ende med færre penge til alderdommen.

7. Der har været en del ballade om den måde, de såkaldte omvalgsbonusser tidligere blev beregnet på. Mens nogle selskaber opgjorde værdien af den enkelte pensionskundes garanti, valgte andre at dele kunderne ind i såkaldte rentegrupper og tilbyde dem en gennemsnitlig værdi af deres garantier. Eksempelvis kunne alle PFAs kunder med en garanti på 2-3 pct. (rentegruppe 2) få en bonus på omkring 12 pct. - svarende til 120.000 kr. ved en opsparing på 1 mio. kr.

8. Det betød, at nogle kunder fik for meget og andre for lidt. Derfor greb Finanstilsynet ind og fik med virkning fra 1. juli indført et nyt regelsæt, så alle selskaber skal beregne bonusserne individuelt for den enkelte kunde.

9. De nye regler sikrer, at alle kunder bliver behandlet rimeligt og får præcis det, de har krav på. Dog gælder reglerne kun for de selskaber, der henvender sig til kunderne med tilbud om omvalg.

10. Selskaberne er altså ikke forpligtede til at tilbyde kunderne et omvalg. Dermed risikerer nogle kunder at gå glip af hundredtusindvis af kroner, hvis de på eget initiativ skifter til markedsrente og dropper garantien.