En bombe mod en dansk militærpatrulje sårede onsdag eftermiddag tre soldater i Afghanistans Helmand-provins. Soldaterne blev efterfølgende fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.

Alle tre har det efter omstændighederne godt, oplyser Hærens Operative Kommando. De har selv underrettet deres pårørende om episoden, og det ventes, at de udskrives fra hospitalet onsdag aften dansk tid.

De tre soldater, der er udsendt fra Ingeniørregimentet i Skive, deltog i en operation øst for patruljebase Hazrat, da en sprængladning blev udløst i nærheden af deres køretøj.

BNB