Han kunne ikke løbe fra grevetitlen, men Claus Ahlefeldt-Laurvig-Bille ville hellere så meget andet end at stå i spidsen for et af landets mest kendte og populære godser, det fynske Egeskov.
Han var 29 år, da han i 1961 overtog godset efter sine forældre, og selv om han i sin læretid som godsejer havde haft det svært, forstod han hurtigt, at hvis Egeskov skulle overleve økonomisk, var det nødvendigt at supplere den traditionelle drift med herregårdsturisme.
Det var klogt tænkt, og bl.a. godsets imponerende veteranbils- og motorcykelmuseum samt den af vennen Piet Hein tegnede hæklabyrint var med til at forvandle Egeskov til et af de herregårdsinteresserede danskeres foretrukne udflugtssteder.
Netop motormuseet var hans hjertebarn, og han elskede at åbne dørene for offentligheden for at fremvise en nyanskaffelse.
Ellers var greven bidt af eventyr. Han tog med sin specialbyggede båd »Aleta« rundt på Europas vandveje, og i begyndelsen af 1960erne kom han under en jordomrejsse til Tahiti, hvor han faldt for en ung, lokal kvinde, som han efterfølgende levede med i et halvt års tid, inden han drog videre.
Det er der forøvrigt kommet en bog ud af, ligesom Claus Ahlefeldt har skrevet sine erindringer i to bind samt redigeret en bog om vennen Piet Hein.
Han var desuden en dygtig og samvittighedsfuld fortæller, når det galdt slægtshistorie og fortællingen om Egeskov, der stammer fra 1500-tallet.
Han var gift fire gange, med Marianne komtesse Moltke, Merete Anette komtesse Ahlefeldt-Laurvig, Louisa komtesse Wedell-Wedellsborg og fra 2002 med Bente Skipper (nu Ahlefeldt), som han boede med i et lille hus med udsigt over Lillebælt, efter at han i 1994 overdrog herregårdsbedrift og turistforretning til sønnen Michael, den ene af hans to børn, hvoraf den anden er datteren Susanne.
Mon ikke det passede Claus Ahlefeldt meget godt? Han er tidligere blevet beskrevet som en blændende fortæller og en utraditionel boheme med hestehale, der helst var fri for at eje jordisk gods. Men selv om han havde problemer med at kende de forskellige kornsorter fra hinanden i sin læretid, lykkedes det ham at skabe en moderne succes i dansk herregårdshistorie.