Iqbal havde specialiseret sig i seksuel udnyttelse af sine uskyldige barneofre, inden han dræbte dem, skar dem i småstykker og puttede dem i et opløsende syrebad, som fjernede ethvert spor af handlingen.

"Samme skæbne skal ramme dig selv," mente dommeren.

Iqbal blev yderligere dømt 700 års fængsel - syv år for hvert barnedrab, han menes at have begået.

Massemordene har rystet Pakistan. Nogle gange tog Iqbal fotos af sine ofre. Og deres klæder og fodtøj blev smidt i en bunke, der voksede støt og roligt, efterhånden som børnene forsvandt totalt fra jordens overflade i syrebadet.

"Deres Nåde, jeg er uskyldig," betonede Iqbal efter domsafsigelsen. Hans forsvarer vil appellere dommen til Højesteret.

Men beviserne mod ham er stærke. Han havde tidligere sendt et tilståelsesbrev til politiet.

Under retssagen påstod han imidlertid, at det var for at gøre forældrene opmærksom på de frygtelige forhold, børn lever under i dagens Pakistan. Nogle af massemorderens ofre var savnet i mere end et halvt år, inden forældrene meldte det til politiet.

I sit tilståelsesbrev gav Iqbal som forklaring, at det var gengældelse for den behandling, han havde fået under en tidligere anholdelse hos politiet, hvor han var blevet tilbageholdt og slået.

Brevet ledte politiet på sporet af Iqbal. I hans hjem fandt man et syrebad med resterne af to kroppe.

Her fandt politiet også fotos af 100 børn samt bunkevis af deres tøj og sko.

Forældrene til ofrene har én efter én gennemgået bunkerne og gennemset fotografierne. De fleste børn blev identificeret, men politiet har intet spor af ligene.

Den 30. december meldte Iqbal sig på en avis i Lahore. Han nægtede at gå direkte til politiet, da han frygtede for sit liv.

Mange af hans barneofre var tiggere. Andre tilhørte den hær af børnearbejdere, der tager tilfældigt arbejde på gaden.

Men fælles for alle ofrene var, at de blev bragt til Iqbals hus, hvor han boede med tre medskyldige, den 13-årige Sabir, den 17-årige Sajjid og den 15-årige Nadeem.

De blev idømt henholdsvis 42, 686 og 182 års fængsel.

Medens retssagen foregik, stod ophidsede grupper af forældre udenfor og råbte deres krav om dødsstraf op mod himlen. Et krav, som dommeren imødekom.