En af dem er Bo Belvedere Christensen, der i 1996 forsøgte at bestige bjerget på samme tid som 11 bjergbestigere omkom på grund af dårligt vejr. Nu er han atter klar til at prøve grænser med bjerget.

"Det primære er slet ikke at bryde grænser, men at kombinere nogle utrolig store naturoplevelser med det at være sammen i en gruppe omkring så stort et mål.

Men det høje mål er selvfølgelig en grænsebrydelse. At se hvor langt jeg egentlig kan komme rent personligt. Og det er en af grundene til, at jeg ikke bruger ilt. For så ville det hele være spildt. Jeg vil nemlig se, hvor min grænse er."

Hvorfor søger du grænsen?

"Det er jo fasinerende at finde ud af, hvor den ligger. Om jeg kan skubbe den. Om jeg kan udvide mig selv, så at sige. Samt føle, at jeg bliver i stand til at gøre endnu mere.

Det der fascinerer mig er menneskets egen fysiske grænse," forklarer den 43-årige produktchef i IT-branchen, der 27. marts tager afsted for at træne og dermed efterlader kone og tre børn på 5, 7 og 13 år.

Hvad med familien, din grænsesøgning kan jo i værste fald koste dig livet?

"Her skal fornuften gå ind og sætte en grænse for, hvornår jeg eventuelt vender om. Min første prioritet er ikke at nå toppen men at nå helskindet hjem. Det gjorde jeg jo sidste gang, hvor så mange omkom. Men stadig tror jeg, det er muligt at nå op."

Du skal op uden ilt - går der ikke inflation i det at bryde grænser?

"Jo. I min sport ser man bl.a. franskmænd, der på nogle ekspeditioner kun har 50 procents chance for at overleve. Det er at gå over stregen. Men ellers er det helt OK at udforske sine grænser."

Kan en evig grænsesøgen skyldes manglende selvværd?

"Jeg har ikke lavt selvværd. Tværtimod. Men desværre er der mange, der er drevet af at skulle bevise noget på grund af lavt selvværd. Jeg kender selv flere af dem i sporten."