Blokade og strejke på Aalborg Portland
Blokade og strejke på Aalborg Portland
Blokade og strejke på Aalborg Portland
Omkring 200 cementarbejdere på virksomheden Aalborg Portland i Aalborg nedlagde i morges arbejdet og etablerede en fysisk blokade ved alle indkørsler til fabriksområdet.
Det skete i protest mod de lokale lønforhandlinger.
Cementarbejderne, der alle er organiseret i SiD, er utilfredse med ledelsens udspil om en lønforhøjelse på 2,25 kr. i timen, de har krævet 3,50 kr.
Ledelsen tilbød ved middagstid at genoptage lønforhandlingerne, såfremt cementarbejdere opløste blokaden og vendte tilbage til arbejdet.
- Hvis arbejdet ikke er genoptaget torsdag eftermiddag, vil arbejdsnedlæggelsen blive behandlet i det fagretslige system fredag, oplyser underdirektør Flemming Oest.
/ritzau/