Da blogger Anne Deppe blev gravid, kunne hun ikke genkende sig selv i andre mødre og mediernes fremstilling af mødre, børn, fødsler og familier. Derfor tog hun i Zoologisk Have og fandt naturens formel på moderskab

En kold og klar martsdag i 2015, gik en højgravid Anne Deppe rundt i Zoologisk Have i København. Et par dage forinden havde hun ringet til den gamle have og sagt noget i stil med:

»Jeg er en gravid blogger, som havde svært ved at kende mig selv i de bøger, der findes om graviditet. Må jeg komme på besøg hos jer?«

Zoologisk Have tog imod hende med åbne arme og en dyrepasser viste hende rundt blandt dyre-unger og -mødre, og så skete der noget ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med bloggeren Anne Deppe, som fortæller om, hvordan hun fandt sin vej gennem graviditet og det at være mor via en tur i Zoologisk Have.

Da Anne Deppe blev gravid, kunne hun ikke genkende sig selv i mediernes fremstilling af mødre, børn, fødsler og familier. Derfor tog hun i Zoologisk Have og fandt naturens formel på moderskab

En kold og klar martsdag i 2015, gik en højgravid Anne Deppe rundt i Zoologisk Have i København. Et par dage forinden havde hun ringet til den gamle have og sagt noget i stil med:

»Jeg er en gravid blogger, som havde svært ved at kende mig selv i de bøger, der findes om graviditet. Må jeg komme på besøg hos jer?«

Zoologisk Have tog imod hende med åbne arme og en dyrepasser viste hende rundt blandt dyre-unger og -mødre.

»I to timer fortalte han om dyr og fødsler. Næsehornet havde lige fået en unge. Dyrepasseren fortalte, at man i zoologisk have generelt prøver at blande sig så lidt som muligt og lader naturen gå sin gang. Han fortalte, at isbjørnene kan give sig selv en abort, hvis de fornemmer, at der ikke er mad nok til en unge i den kommende sæson. Det er meget effektiv ressourcestyring,« forklarer Anne Deppe.

Nogle få måneder tidligere var hun – helt uplanlagt – blevet gravid. Men hun manglede en formel for, hvordan hun skulle blive mor uden at blive bange for alt det, som omgivelserne sagde, kunne gå galt.

»At få børn behandles efterhånden som en kræftdiagnose,« siger hun.

Først, da hun stod i Zoologisk Have, forstod hun, at det hele nok skulle gå – for det plejer det at gøre.

Mødet ved busstoppestedet

Det var et kort bekendtskab cirka seks måneder tidligere, der var skyld i situationen.

En dag havde hun skrevet et brev til sin underbo om, at hun måske kom til at larme lidt på grund af noget indendørs træning. Underboen havde kvitteret med en sød sms, om at det da var ’helt ok’. Da de nogle dage efter tilfældigvis mødtes ved et busstoppested, var kimen så godt som sået til Emma Jo. I dag bor resultatet af mødet – den 14 måneder gamle datter – hos sin mor.

»Jeg havde ingen planer om at blive mor. Troede slet ikke, jeg kunne blive det. For jeg havde fået at vide, at jeg var steril,« forklarer den i dag 33-årige Anne Deppe.

Hun havde lagt alle drømme om en stor familie på hylden og tænkte, at hun i stedet skulle være ’sådan en tjekket selvstændig karrierekvinde, der sparker røv’.

Anne Deppe er uddannet erhvervscoach og arbejder som blogger, men siden fødslen af Emma Jo har hun føjet både mor og foredragsholder om moderskabet til sit cv.

Som en sygdom

Da Anne Deppe stod midt i sin ’mirakelgraviditet’, begyndte hun som så mange andre at søge på nettet efter information og hun meldte sig ind i terminsgrupper på Facebook for at blive klogere på graviditet og moderskab. Det skulle dog vise sig at være en slem skuffelse.

»Jeg kunne mærke, hvor bange andre kvinder var for deres graviditet. Når de skulle til scanninger, handlede det hele om alt det, der kunne gå galt,« husker Anne Deppe.

Artiklen fortsætter under billedet

Dråben var Politikens Store Graviditetsbog, som en velmenende sjæl gav hende i gave.

»Der var ingen smukke billeder af mor og barn. Kun billeder af alvorlige forældre, der sidder sammen med en person i hvid kittel. Igen – en bog om alt det, der kan gå galt. Men hvor var al magien henne,« spørger Anne Deppe retorisk.

Desuden kæmpede hun med at finde ud af, hvordan hun skulle passe ind i kassen ’mor’. Hun arbejdede konstant med selvopfundne projekter, havde en milliongæld på grund af en dårlig hushandel, og hendes egen barndom var ikke af den slags, man skriver børnemanualer over. Så hvordan skulle hun nogensinde finde ud af at blive en ’rigtig mor’?

»Jeg har en søster, der er jurist og bor i Hvidovre med en mand, der arbejder med IT, deres to børn og en bil. Hvor er det dejligt. Men jeg har altid følt mig som det barn, der ikke kan nå de der kiks oppe på øverste hylde,« siger hun om det kernefamilieliv, som bladene og Facebook altid opstiller som idealet. Og som hun ikke havde.

Som reaktion på Google, Facebook og graviditetsbogens rædselshistorier og som pendant til hospitalernes fødselsforberedende kurser kontaktede Anne Deppe derfor Zoologisk Have og spurgte, hvordan man egentlig er gravid – fra naturens hånd.

Da dyrepasseren havde brugt to timer på at forklare hende om både isbjørne og næsehorn, var det en forandret Anne Deppe, der gik derfra.

»Sætningen ’Nature takes care of it all’ kørte i mit hoved.«

Den gav hende ro.

Modig moder

Hun gik direkte hjem og meldte sig ud af alle fora på nettet. I stedet gik hun i gang med at blogge om at være ekspert i sit eget barn eller – mor, om man vil.

I dag har Anne Deppe modet til at være mor uden angst. Besøget betød også, at hun ikke længere var bange for at føde. Faktisk planlagde hun at føde hjemme i sin egen dagligstue, selv om hendes blog blev rødglødende af andre mødres meninger om dét valg.

»Zoo har den filosofi, at de ikke blander sig i dyrenes fødsler, men lader dem føde i egen rede. Det ville jeg også. Jeg ville føde mit barn i min egen rede, men da folk hørte om det, spurgte de, om jeg var ude på at slå mit barn ihjel.«

Det var hun ikke. Desværre blev fødslen langt fra som hun forestillede sig, for der opstod komplikationer. I stedet for den rolige hjemmefødsel uden hjælpemidler fra medicinalindustrien, endte Anne Deppe på Hvidovre Hospital omgivet af kitler og slanger.

Tre uger efter fødslen kunne Anne Deppe endelig tage hjem – som mor.

Lærdommen fra Zoo bruger hun stadig. Med tiden er hun kun blevet endnu mere sikker på, at ingen Facebookbaseret mødregruppe fuld af skrækhistorier kan konkurrere med en mors fornemmelse for sit eget afkom.

»Et lille næsehorn skal kunne klare sig selv efter et par minutter, men vi mennesker er så overbeskyttende over for vores børn. Forleden dag lod jeg min datter køre sin finger igennem flammen på et stearinlys. Hun er meget interesseret i stearinlys, og jeg vil gerne lære hende, at de er varme, og at man kan brænde sig på dem, hvis man ikke er forsigtig.«

Da Anne Deppe lagde den historie på sin blog, væltede det ind med mail. Nogle fra forstående forældre, som var enige i hendes praktiske børneopdragelse, andre fra rasende pædagoger, som skrev, at hun var sindssyg.

»Men jeg mener, at man må se på det barn, man har. Måske kan de fleste børn under to år ikke forstå, at et lys er varmt, men mit kan altså godt. Efter besøget i Zoo fik jeg mere tiltro til, at jeg godt kunne være mor. Jeg er eksperten i mit eget barn, og jeg gider ikke være bange hele tiden.«