"Vi var to piger, som fik besked om, at vi omgående skulle have taget en blodprøve. Vi blev derfor i stor hast sendt afsted til Flyvestationen i Værløse.

Prøven blev taget 3. februar, men der kom aldrig noget svar. Da jeg så begyndte at efterlyse den, var den pludselig blevet væk," fortæller Michaela Thomsen, der stadig her fire en halv måned efter ikke har fået svaret på prøven.

Hun var med i den forkommando, som i juli sidste år ankom til Mitrovica som en del af KFORs fredsbevarende styrke i Kosovo.

Her arbejdede hun som lastvognsmekaniker i Camp Holger Danske, mindre end 2 km fra det stærkt forurenende blysmelteværk i Mitrovica.

Kort tid efter hjemkomsten begyndte Michaela Thomsen at døje med hovedpine, kvalme og træthed.

"Jeg havde det i det hele taget rigtig skidt," siger hun.

I slutningen af marts fik hun derfor - på eget initiativ og efter at have konsulteret sin egen læge - foretaget en blodprøve på sygehuset i Skive. Den viste, at indholdet af bly i hendes blod stadig - to måneder efter hjemkomsten - var meget højt.

"Man siger, at bly i blodet har en halveringstid på en måned. Mit blyindhold efter to måneder var 0,44 - ifølge overlægen på sygehuset svarede det til, at min blyprocent snildt kan have været oppe på 2," fortæller Michaela Thomsen.

Efter at have henvendt sig til infirmeriet på Skive Kaserne fik hun et spørgeskema med næsten 200 spørgsmål samt besked om, at hun løbende skulle have taget blodprøver.

"Jeg hørte dog stadig overhovedet ikke noget fra Forsvaret, hvilket jeg ikke kunne forstå.

Derfor gik jeg til min næstkommanderende, som selv har været udsendt til Mi

trovica.

Og gennem ham blev jeg 30. maj henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Her fik jeg svar på mange af de spørgsmål, jeg havde og blev på mange områder beroliget," siger Michaela Thomsen.

Hun har dog endnu ikke fået foretaget nogen ny blodprøve. Og i dag, fem måneder efter hjemkomsten, lider hun stadig af hovedpine.

"Men hvorvidt det skyldes blypåvirkningen, ved jeg ikke. Det kan også skyldes andre ting. Foreløbig venter jeg og ser tiden lidt an," siger Michaela Thomsen.

Selv tager hun situationen med ophøjet ro. Omvendt kan hun godt forstå den panik, som rammer de udsendte soldater i Kosovo.

"Problemet er, at ingen ved noget om noget som helst. Der er ingen til at give soldaterne svar på alle deres spørgsmål.

Derfor ville det være godt, hvis Forsvaret kunne sende en læge til Mitrovica, som kunne give de danske soldater grundige oplysninger om problemet," siger Michaela Thomsen.

Blyforurening var velkendt

Hvis blyfaren i Mitrovica er kommet bag på Forsvaret, så undrer dét Danmarks førende miljømediciner med bly som speciale, professor, dr. med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet.

"Blysmelteværket i Mitrovica er verdensberømt. Der er lavet talrige undersøgelser af, hvordan blyforureningen har påvirket befolkningen.

Det er altsammen vældig godt dokumenteret, bl.a. af forskere fra Columbia University i New York.

Så problemet var altså velkendt," siger Philippe Grandjean.

som om, forsvaret ikke rigtig har vænnet sig til, at når man påtager sig den slags opgaver, er det ikke kun granater og lignende, man skal interessere sig for.

Så kan der altså også være nogle miljøproblemer. Det ved vi jo fra Golf-krigen," siger Philippe Grandjean.

Var han blevet spurgt til råds inden udsendelsen af de danske soldater, ville han have anbefalet forsvaret at holde en meget høj standard af personlig hygiejne, og at der blev taget blodprøver før, efter og evt. også under.

Soldater savner tryghed

Forsvarets Sundhedstjeneste iværksatte i foråret et overvågningsprogram for det danske personel i det blyforurenede Mitrovica.

Programmet indebar måling af blykoncentrationen i blodet.

Men ifølge F.K. Andersen, fællestillidsmand for konstabelgruppen, har kun få af de 800 danske soldater fået svar på de blodprøver, de fik taget for omkring to måneder siden.

"Hvis folk skal føle sig bare rimeligt trygge, er det nødvendigt, at vi får hurtige svar. Og hvis der går lige så lang tid næste gang, når folk jo ikke engang at få deres resultat, inden de skal hjem igen.", siger F. K. Andersen.

Ifølge forsvarets generallæge er det manglende kapacitet på laboratoriet, der undersøger blodprøverne, som er skyld i de manglende svar.