Sæsonen er endnu ikke slut, men AGF er gået i gang med at rydde op i truppen.
Klubben har tirsdag meldt ud på sin hjemmeside, at fem spillere er færdige i klubben til sommer.
Det drejer dig om:
Kim Aabech,
Emil Nielsen,
Adrián Piscu Lopéz,
Aleksandar Cavric,
Malthe Dahl Overgaard.
AGF-sportschef Jens Andersson siger:
»I løbet af foråret har vi haft rig lejlighed til at se spillerne an til både træning og kamp i forhold til den spillestil og det udtryk, vi gerne vil have på vores hold. Ud fra en samlet vurdering har vi i dag givet fem spillere - Kim Aabech, Emil Nielsen, Adrián Piscu Lopéz, Aleksandar Cavric og Malthe Dahl Overgaard - besked om, at de ikke får forlænget deres aftale,« siger Jens Andersson.
I alt ni spillere har kontraktudløb til sommer, og de fem spillere, der nu er færdige, er blandt dem.
For de resterende fire med kontraktudløb til sommer er ’ deres kontraktsituation fortsat uafklaret’, lyder det fra AGF. Det drejer sig om:
Josip Elez (lejeaftale),
Jesper Lange,
Stephan Petersen,
Michael Zacho.
Jens Andersson benytter lejligheden til at sige farvel til kvintetten på følgende møde:
»De har hver især leveret en helhjertet indsats i den tid, de har været i klubben, og vi ønsker dem held og lykke med deres videre karriere, når den tid kommer.«
Der mangler endnu fem runder af Superligaen, og AGF har her endnu ikke vundet en kamp i løbet af foråret, siden Glen Riddersholm trådte til som træner.
