En fodboldkamp er endt i et blodbad på et stadion i Egypten.

Mindst 50 mennesker er døde og 100 sårede i sammenstød mellem rivaliserende fangrupper efter en fodboldkamp i den egypiske by Port Said. Det oplyser de egyptiske myndigheder ifølge Reuters.

Ifølge avisen Ahram stormede tilhængere af klubben Al-Masry banen efter en sejr over Al-Ahly og angreb modstanderholdets spillere.- Folk er døde, vi har set flere lig. Der er hverken sikkerhedsstyrker eller militærfolk, der kan beskytte os, siger Al-Ahly-spilleren Mohamed Barakat på telefon til avisen. Han befinder sig lige nu i et omklædningsrum på stadionet, hvor holdet har barrikaderet sig.

Det er uvist, hvor mange der er døde - både dæde og sårede bliver stadigvæk båret ind på byens hospitaler.

- Der er 11 døde på mit hospital. To andre hospitaler har 25 døde. Tre fans døde også på stadionet, fortæller Medhat El-Esnawy fra El-Amiry-hospitalet og fortsætter:

- Nogle blev stampet ihjel. mens andre døde af kvælning.