Sundhedsstyrelsen definerer ‘mental sundhed’ som: “En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber.” Det betyder, at vi er mentalt sunde, når vi har det godt, føler os stærke nok til at klare hverdagen, kan modstå stress og ikke er bange eller ude af stand til at være sammen med andre mennesker.

Det går bare ikke særligt godt lige for tiden på den front. Ifølge tal fra EU  regnes depression for at blive den største sygdomsbyrde i de industrialiserede lande om bare ca. 3 år. 27 pct. af voksne europæere vil i løbet af et år have sygdomme eller lidelser, der fører til væsentligt nedsat mental sundhed, hvilket inden for EU bliver anset for en af de vigtigste årsager til sygefravær og ikke mindst førtids- eller invalidepension.

Søvn og stress hænger sammen
En af de helt store udfordringer i vores travle samfund og årsag til mange følgeproblemer er stress. Det taler vi meget om, men hvad kan man selv gøre? Bo Netterstrøm, stressforsker, dr. med., tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital og forfatter til en lang række bøger om stress forklarer, at det første, man skal gøre, er at blive klar over, at man har stress.

Men symptomerne på stress er meget individuelle:

“Nogle har fysisk ondt i brystet eller maven, nogle har humørsvingninger, andre har svært ved at klare at være sammen med andre. Men ét symptom er fælles for alle og derfor et godt signal at holde øje med: Hvis du sover dårligt i en længere periode, så er det tegn på, at der kører for meget i dit hoved. Så skal du stoppe op og spørge dig selv: ‘Hvad har du gang i?’,” Fortæller Bo Netterstrøm.

Download app'en her

Tal med nogen tæt på dig
“Mange er slet ikke klar over, at de har stress,” fortsætter Bo Netterstrøm.

“De tror, det er alt muligt andet. Men omgivelserne kan tit se det, man ikke selv kan. Så når du sover dårligt, og er blevet opmærksom på, at noget er galt, så brug mit nr. et råd om stress: Tal med din partner eller en anden om det. Få en dialog med et andet godt menneske, der kan få dig til at indse, hvad der foregår.”

Når man så er kommet så langt, er næste skridt at restituere sig, så man kan komme ovenpå igen:

“Vi bliver påvirkede af stress, fordi vi er for meget ‘på’. Rigtig mange af mine patienter har i den stressede periode opgivet det, der gjorde dem glade, fordi det virkede anstrengende eller trættende. Nu er det jo ikke anstrengende at gå i biografen eller spille bold med sine børn, vel? Det er afstressende. Men måske har man ligefrem glemt, hvad der gjorde en glad. Og så er det, at man skal gå tilbage til mit nr. et råd om stress: Tal med din partner eller en anden tæt på dig og find ud af, hvad der giver dig livsglæde. Find så ud af, hvordan du vil planlægge dine dage, så der er tid til at være god ved dig selv og gøre det, som gør dig glad.” Afslutter Bo Netterstrøm.

Klik her for at læse flere artikler fra Hellomind

Du kan fjerne angst og styrke troen på dig selv
Når vi ikke er mentalt robuste nok, kan vi ikke håndtere stress, som jo også kan være følelsemæssigt betinget, fordi vi i en periode oplever at blive presset på den front derhjemme eller på job. Mental robusthed kommer af: Mental styrke, overskud og fravær af angst.

Netop de tre ting, fremhæver hypnoterapeut Jacob Strachotta, er hypnoterapi et godt redskab til at opnå. Angst har altid en årsag, og den kan man bearbejde og som regel fjerne gennem hypnose. Mental styrke og overskud udspringer af højt selvværd og en evne til at lægge bekymringerne til side, så de ikke fylder alt for meget, men kun lige det, de er berettiget til.

“Når man gennem hypnose, lærer at tro på sig selv, vokser selvværdet markant,” forklarer han og fortsætter:

“Bekymringer kan ødelægge vores søvn og hverdag. Og selvom vi kan have grund til at bekymre os, kan vi via hypnoterapi lære hjernen at stoppe de negative bekymringsspiraler.”

Download app'en her