Undertegnede har 30 års erfaring som langrendsløber og er efter egen opfattelse langrendsekspert med meget få fejl. Efter tre dage på kursus må jeg dog erkende, at der nok er kommet unoder til i årenes løb.

Rejseliv har været på et af de efterhånden mange langrendskurser, der udbydes på skiskoler i både Alperne og i Norden. For det er ikke kun alpinløbere, der kan have brug for at få finpudset teknikken, også på langrend kan man have behov for ind imellem at få nærstuderet sin teknik og få fralagt eventuelle dårlige vaner og dermed et langt bedre skiløb.

Rejseliv har været på kursus på Skeikampen Skiskole i Norge. Her foregår undervisningen ved, at instruktøren først danner sig et billede af ens færdigheder og mangel på samme, hvorefter man over de næste dage træner de områder, man har brug for at få rettet op på.

Områderne er typisk:

– Afsæt og dobbelt tag
– Løb og glid i fladt terræn
– Klatring opad
– Nedkørsel
– Opbremsning og drejning

Afsæt og dobbelt tag

Udgangspunktet er et fladt stykke land, hvor snepudrede træer skærmer for vinden.

»Start med et kraftigt tag med godt fraspark og derefter to yderligere stærke dobbelttag med parallelle ski og begge stave hugget godt i«, siger underviseren Linea Bengts. »Læn dig godt fremover. Kom hurtigt op i tempo og skift mellem almindelig klassisk stil i diagonalgang og kraftige afsæt med samlede ski og stave. Er du først oppe i tempo, er det lettere at holde fart, fordi smøren på skien under foden får fat i sneunderlaget.«

Mens jeg kører, råber Linea Bengts til mig, at mine ben skal være helt strakte, når de svinges bagud i gliddet, og – meget vigtigt – at jeg holder dem der i to sekunder inden næste bevægelse.

Min fejl har været, at jeg har haft for travlt med at komme videre og derfor ikke holder den vigtige korte pause, der giver gratis glid.

Bedre glid i spor og fladt terræn

Det er Linea Bengts erfaring, at mange danskere »går« på ski med lodrette skistave i stedet for at løbe. Holdt lodret bidrager stavene ikke til at give fart, men er bare balancepinde.

Jeg prøver: Kaster mig fremad med stavene rakt længst muligt fremad og sætter dem i underlaget i en meget skarp vinkel – skråt bagud – og trækker dem op med et hurtigt, kækt løft.

Øvelsen giver lav karakter for den kunstneriske værdi, men Linea Bengts har ret, og jeg må indse, at som årene er gået, er brugen af stavene vist blevet lidt doven og vinklen ikke skarp nok.

Klatring opad

Når man går op ad bakke, skal man bruge »sildeben«-modellen – det vil sige bevæge sig opad ved at sætte skiene i brede V’er, når bakken er bred nok. Når den bliver mere stejl, kan kanterne af skiene – stadig i et V – sættes mere i.

Går man på en bakke, som er smal, må man skifte taktik og gå »skrågang«. Det vil sige små skridt skråt opad lidt til den ene side og så til den anden side, hele tiden med samlede ski.

Skiene skal ligesom »hamres« ned mod sneen, så spidsen blafrer lidt.

Og når man kommer helt op til den stejle top, må man anvende en tredje teknik: helt sidelæns gang, hvor udgangspositionen er på tværs af bakken med samlede ski. Øverste stav flyttes op på toppen af bakken, og når den har fat, flytter man øverste ski. Derefter nederste stav og endelig nederste ski.

Nedkørsel

Det går nu nedad, først i blød bremseplov – en bred V-position, men uden at sætte kanterne i.

»Brug anklerne mere,« råber Linea Bengts under den stadig hurtigere nedfart.

De fleste tænker ikke over, hvor meget anklerne skal bruges.

»Tænk kraften ned, og prøv at styre mest med anklerne ved at presse ydersiden af foden udad for at kunne bruge indersiden bedre. Sådan skåner man knæ og lår,« siger Linea Bengts.

Budskabet trænger ind, efterhånden som jeg mærker de ømme ankler. Til gengæld får jeg ingen kramper på indersiden af lårene – heller ikke på lange bakker nedad.

Skarp opbremsning og sving

Når der skal bremses og drejes, er god balance og evnen til hurtigt at flytte vægten fra den ene ski til den anden afgørende.

At køre ned ad en hurtig skovløjpe med sving kræver ekstra balance. Ofte ligger der grankogler og grene eller pludselig er dele af sporet ren is.

Der er brug for hurtige, sikre skiløft. Farten eskalerer og kræver reaktion og aflæsning af løjpen, helst inden forhindringerne.

En god idé på drilske skovløjper er at have en ski ude af sporet, hvor der er plads til at manøvrere.

Så skal kun den anden ski hurtigt løftes ud i nødstilfælde, og skien uden for kan effektivt bremse og dreje.

5 andre steder med langrendskurser

Østrig

  • Salzburger Land (ved Wagrain) har 150 kilometer gode langrendsløjper. Her findes privat skiundervisning. Prisen for tre timers undervisning for 2-3 personer er cirka 1.800 kr.

  • ski-wagrain.at

Frankrig

  • Der er fine langrendsløjper ved La Clusaz i Savoie-området, og det er oplagt at øve telemarksteknik her. Prisen for undervisning ligger på cirka 800 kroner for et par timer for to personer.

  • laclusaz.com

Sverige

Polen

  • I skiområdet Szklarska/Poreba ved Jakuszyce findes 100 kilometer langrendsløjper, og skiundervisning er billig: 160 kr. for en en enetime.

  • snow-4-fun.pl

Finland

  • Et godt langrendsområde er Levi med 240 km langrendsløjper. Undervisning koster 776 kr. for halvanden time for to personer.

  • levi.fi

Rejseinfo

Transport:

Bl.a. SAS og Norwegian flyver til Oslo til priser fra 900 kr. retur per person. Herfra er der knapt tre timer i bil til Skeikampen. Billeje fra 450 kr. per dag. DFDS sejler fra København til Oslo til priser fra 3.600 kr. inkl. bil med fire passagerer og kahyt begge veje.

Ophold:

Der findes et par hoteller samt hytter i alle størrelser.

Bedste rejsetidspunkt:

Skisæsonen starter normalt midt i november og varer til ind i april.

Kursus:

En gruppe på tre kan få en undervisningslektion tre dage i træk for cirka 800 kr. per person. Hver lektion er på 90 minutter.

Info: