Som blot 10-årig blev Thylane Blondeau centrum for en vild debat på grund af sexede model-billeder.
Det vakte opsigt i hele verden, da Thylane Blondeau i 2011 stod model i en yderst udfordrende billedserie.
Kritikken haglede ned over både modemagasinet Vogue, som bragte billederne, samt pigens forældre, skuespilleren Véronika Loubry og fodboldspilleren Patrick Blondeau.
I billedserien lå hun blandt andet henslængt på en måde, som mange fandt seksuelt udfordrende, og på de fleste af billederne bar hun kraftig makeup.
Du kan se nogle af de kontroversielle billeder her.
Hendes modelkarriere startede allerede, da hun var fire år gammel, og dengang blev hun af mange udråbt som verdens smukkeste barn.
I dag er hun blevet 15 år gammel, og hun arbejder stadig som model for blandt andre L'Oréal og Chanel.
Hun har næsten 900.000 følgere på Instagram, hvor hun jævnligt lægger billeder og videoer op fra sit fashionable liv.
