Yuliya Stepanova er atleten, der med hemmelige optagelser fældede Rusland for organiseret doping, men som nu selv er udelukket fra OL. Her er historien om kvinden, der har levet et liv på flugt

Der er dopingcocktails, hemmelige optagelser, whistleblowers, dødsfald og en familie på flugt. Sagen om organiseret russisk doping minder lidt om en spændingsfilm.

Søndag fik hovedpersonen bag hele skandalen den eneste besked, hun ikke ønskede efter halvandet år på flugt. Yuliya Stepanova er – indtil hendes appel bliver behandlet af IOC (den internationale olympiske komité) – ikke velkommen som atlet til OL i Rio. Men Rusland er.

Det er kulminationen indtil videre. Klimaks. Men anslaget begyndte i 2013 på en parkeringsplads i Moskva.

Og hovedpersonen er Yuliya Stepanova. En russisk 800 meter-løber, der i 2013 fik to års karantæne for doping og ’takkede’ de doping-behjælpelige russiske idrætsledere ved at fungere som whistleblower i den mest omfattende dopingskandale nogensinde. En dopingskandale, der har trukket tæppet væk under Rusland som sportsnation.

Dengang i 2013 fik Yuliya Stepanova beskeden. Hun havde dopet sig systematisk med hjælp fra trænere og læger og betalt fem procent af sin løn for at indgå i det omfattende dopingprogram, der tilmed tog ansvaret for, at atleterne ikke ville blive afsløret i snyd. Men det skete alligevel. Hun blev taget for doping og fik en karantæne på to år.

Resultater blev slettet

»Tidligt i 2013 ringede landstræner Melnikov. ’Vi har et papir her’, sagde han, ’hvor der står, at du har karantæne på grund af værdierne i dit biologiske pas’. Jeg sagde, at det umuligt kunne passe: ’Jeg gjorde præcis, hvad du bad mig om, og du fortsætter efter at have pådraget mig de her problemer?’ ’Det kan ske’, sagde han, ’vi er kede af det. Skriv under og slap af de næste to år’,« har Yuliya Stepanova fortalt til Frankfurter Algemeine Zeitung.

Beskeden ramte hårdt hos den ambitiøse mellemdistanceløber. De seneste to års resultater blev slettet som et resultat af dommen, og således var Stepanova ikke længere sølvmedaljevinder ved indendørs-EM i 2011. Og det var her, at frustration blev til en form for revanchetørst. Stepanova kunne ikke forstå, hvordan hun kunne blive straffet for noget, som hun mente, at stort set samtlige russiske atleter gjorde. Mens de i hendes øje ansvarlige helt slap for straf.

Så hun skrev et brev til WADA, det internationale anti-doping-agentur.

»Da jeg første gang hørte om at blive straffen, kollapsede den verden, som jeg havde forestillet mig. Det var meget bittert at finde ud af, at jeg skulle straffes, og at de folk, der satte doping-systemet op i Rusland, ikke skulle straffes overhovedet og stadig ville forberede atleter på samme måde,« stod der ifølge New York Times i Yuliya Stepanovas brev fra februar 2013.

I brevet indrømmede hun sin brug af doping. Epo og steroider blandt andet. Men hun følte ikke, at det var nok. Der skulle gøres mere. Og det var her, at hendes mand, Vitaly Stepanov, kom ind i billedet i den bil foran togstationen i Moskva i februar 2013.

Hemmelig agent

Her sad Vitaly Stepanov, der et par år forinden var blevet fyret fra det russiske antidoping-agentur Rusada, med den klare formodning, at han og Yuliya Stepanova sammen skulle køre til de russiske myndigheder for at fuldføre den skilsmisse, de havde anmodet om en måned tidligere. Men det blev i stedet begyndelsen på Yuliya Stepanovas 21 måneder som hemmelig agent med én mission: At offentliggøre og ødelægge Ruslands doping-kultur. Det skriver New York Times.

Yuliya Stepanova optog lyd og billeder med sin telefon, mens trænere, ledere og tilmed aktive topatleter uvidende fortalte hende om, hvordan doping-snyderiet foregik i Rusland. Det var organiseret, og selv Rusada, antidoping-agenturet, var indblandet i snyderiet.

Derfor var det heller ikke nemt for Stepanova at få fat i bevismaterialet.

»Jeg var ikke koldblodig. Hver gang jeg optog noget med min telefon, var jeg nervøs. Specielt når folk kiggede på telefonen, var jeg bekymret for, om de blev mistænksomme. Det ville have fået os i store problemer i Rusland. Jeg er ikke en snyder. Jeg har begået fejl, men for en god fremtid skal jeg ofre mig. Det her var et af dem. Jeg har lært at opføre mig som James Bond,« har Yuliya Stepanova fortalt i et interview med Frankfurter Algemeine Zeitung.

19 måneder brugte hun på at indsamle bevismateriale, mens hendes mand havde kontakt til det internationale dopingagentur, WADA, og den tyske journalist Hajo Seppelt. For det var sidstnævnte, der kom med afsløringerne i programmet ’Tophemmelig doping: Hvordan Rusland skaber sine vindere’ på tv-stationen ARD.

Müller på døren

De hemmelige optagelser var med, og dopinglavinen rullede pludselig. Rusland var under stærke beskyldninger, og allerede en måned inden programmets offentliggørelse i december 2014 havde Yuliya Stepanova, Vitaly Stepanov og deres lille nyfødte søn forladt Rusland. Det blev begyndelsen på en nomadetilværelse, der endnu ikke nødvendigvis har set sit endeligt.

Første stop på vejen var Tyskland og Berlin. Med efternavnet ’Müller’ stående på døren og ingen andre registreringer fandt den lille familie et sted at bo i den tyske storby. Og da tv-stationen ARD fulgte op på deres historie om Stepanova og Stepanov et år efter doping-afsløringerne, havde den lille familie flyttet syv gange. Boet på hoteller og i lejligheder under falske navne.

»Vi har end ikke fortalt vores forældre, hvor i verden vi er. De ved det ikke. Og her, hvor vi er nu, er der heldigvis ingen, der spørger os, hvem vi er. Og ingen ønsker at vide, hvor vi kommer fra,« fortalte Yuliya Stepanova i december 2015.

Og hvorfor skal de så leve så omtumlet et liv? Fordi de er bange for, hvad der vil ske dem. I hjemlandet omtales whistle-blowerne kun som forrædere, der har forrådt fædrelandet. Og ifølge parret bliver sådan nogle altså ikke behandlet specielt godt i Rusland.

I februar i år døde den tidligere chef for det russiske antidopingagentur, Nikita Kamayev, af et ’voldsomt hjerteanfald’. Det skete tre måneder efter, at Kamayev havde kontaktet den anerkendte doping-journalist David Walsh for at fortælle, at Kamayev var i gang med en bog om tre årtiers omfattende doping i Rusland. Det fortalte Walsh selv til Sunday Times.

Sammenhængen er ikke dokumenteret, men Stepanova og Stepanov mener i hvert fald selv, at de er i fare. Og den mulige bog fra Nikita Kamayev var bare seneste anklage mod Rusland, der tidligere i år også blev beskyldt for ved vinter-OL på hjemmebane i Sotji i 2014 at have langet dopingcocktails ud til sine atleter i et afsindigt tempo, mens urinprøver byttedes ud gennem et hul i væggen for at skjule dopingsynderne.

Således var det Yuliya Stepanova, der åbnede døren på klem til en russisk verden af doping. Og hun fortryder ingenting. Det har hun fortalt i stort set ethvert interview siden. Kun at hun ikke skaffede endnu flere beviser.

Men hun håber, at livet på flugt snart vil få en ende.

»Mit ønske for fremtiden er, at vi endelig kan finde et permanent sted til os, og vi kan leve et normalt liv. At vores søn kan gå i børnehave, at jeg kan træne uden at være bange for at møde folk. Og at jeg ikke længere behøver at gemme mig. Og at Vitaly kan få et arbejde, så vi kan leve et roligt liv som en helt normal familie,« sagde Yuliya Stepanova i slutningen af december til ARD.

Et helt normalt liv har de endnu ikke. Nu bor de i USA, men Vitaly Stepanov venter stadig på en arbejdstilladelse, skriver New York Times, og søndag fik Yuliya Stepanova meddelelsen om, at den internationale olympiske komité ikke ville lade hende stille op til OL under neutralt flag, da hun tidligere har været dopet.

Den samme komité, der ikke ville udelukke Rusland fra OL.