Den suspenderede FIFA-præsident, Sepp Blatter, blev tidligere på måneden indlagt på et hospital, men er dog blevet udskrevet igen. Nu fortæller schweizeren, hvor tæt han reelt var på døden.
Den 79-årige fodbold-boss, der led af et mindre emotionel sammenbrud, fortæller til den schweiziske tv kanal RTS om sin nærdøds-oplevelse.
»Jeg var meget tæt på [døden]. Jeg var blandt de syngende engle og djævlen med ilden. Men det var englene, der sang,« fortæller den aldrende præsident.
Sepp Blatter blev udskrevet fra hospitalet med varslingen om, at han skulle holde fri og stresse af. Selv fortæller schweizeren, at han var en meget presset mand, hvor kroppen til sidst sagde stop.
»Presset var enormt. Hvis du er stærk mentalt, kan du modstå, men på et tidspunkt siger kroppen nej, og her har kroppen reageret dårligt,« siger Blatter.
Blatter afsoner i øjeblikket en 90 dages suspendering fra FIFA, hvor han og flere andre FIFA-folk bliver undersøgt af en etisk komité.