Blæksprutten Paul scorer odds 3000
Blæksprutten Paul så endnu en gang klart i sin krystalkugle og tippede for ottende gang i træk den rigtige vinder ved VM.
Blæksprutten Paul så endnu en gang klart i sin krystalkugle og tippede for ottende gang i træk den rigtige vinder ved VM.
Dermed har den tyske blæksprutte spillet med de imponerende odds 3000-1 nu hvor den for sidste gang forudså, at Spanien ville slå Holland i VM-finalen.
Før det har oraklet tippet sejr i Tysklands kampe mod Australien, Ghana, England, Argentina og Uruguay ligesom den også tippede, at dens hjemland ville tabe mod Serbien og Spanien.
Spådommene er ganske enkelt foregået ved, at to beholdere med flag er blevet sænket ned i spruttens akvarium i den tyske by Oberhausen. Her var det så bløddyrets opgave at fiske en musling op fra kassen med den vindende nation.
Hver gang med det rigtige resultat, og det har været en indbringende affære for de bettere, der har spillet med Paul som pejlemærke.
Spanien vandt i går VM-finalen 1-0 over Holland i forlænget spilletid.