Og det er helt og aldeles fortjent. ”Rising” er et brillant lysende eksempel på, at kvalitet trods alt en gang imellem sparker de lave gærder til pindebrænde, sætter overliggeren op og vinder over overfladiskheden. Det kan lade sig gøre. Selv i musikbranchen, som ellers nok i årenes løb til overflod har skiltet med sin forkærlighed for samme lave gærder og overfladiskhed.

”Rainbow Rising – De Luxe Edition” er faktisk udgivet for et år siden, men det synes alt for få at have opdaget, hvorfor jeg lige vil tillade mig – igen – at give dette mesterværk et par ord med på vejen.

Denne udgave er grundlæggende det samme album tre gange i træk. Først det oprindelige New York mix af albummet, dernæst et anderledes mix fra Los Angeles og sluttelig et råmix. Og lad det være sagt med det samme: de tre versioner er ret ens, og hvis du ikke er hardcore fan og har albummet i forvejen, behøver du ikke denne udgave. Personligt ER jeg hardcore fan og argumentet for at investere i denne ”De Luxe Edition” er Los Angeles mixet, som har tilføjet albummet mere fylde og tyngde i basregistret.

Musikalsk er ”Rising”s seks numre fejlfri og udgør et album med et mageløst musikalsk vingefang – selv over sølle 33 minutter. Fra de dynamiske hardrockklassikere ”Tarot Woman”, ”Run With The Wolf”, ”Starstruck” og ”Do You Close Your Eyes” til de storladne symfoniske og episke ”Stargazer” og ”A Light In The Black”.

Alle musikerne spiller op til deres bedste. Det var hér, nu afdøde Ronnie James Dio for alvor fandt sin store stemme, mens Tony Careys keyboardspil er virtuost og smagfuldt hele vejen igennem. Trommeslageren Cozy Powell er desværre heller ikke blandt os længere, men han vil altid blive husket for sin tordnende indsats på ”Rising” – ikke mindst på de to ”symfonier”, som afslutter albummet. Cozys suveræne spil og mesterlige markeringer på ”Stargazer” og ”A Light In The Black” er alene albummets pris værd.

Men selvfølgelig er ”Rising” først og fremmest bandboss og guitarist Ritchie Blackmores baby. Og han spiller da også fuldstændig fantastisk hele vejen – sjældent om nogensinde har den dér særegne balance mellem aggressivitet, feeling, timing, melodi og harmoniforståelse, som er Blackmores varemærke, fungeret så flot, som den gør hér. Hver eneste solo bør selv 36 år efter indspilningen trække glædestårer fra øjenkrogene hos alle, der elsker musik. Og det gælder ikke kun rockelskere – virtuositet på dette plan bør alle sgu’ høre.

For enden af regnbuen? Well, i dette tilfælde venter et gyldent fad med diamanter…

RAINBOW, ”Rising – De Luxe Edition”, (Universal) ******