På et pressemøde efter fredagens X Factor afslørede han, at den officielle version til Jean Michels afgang ikke var sand.
- Det er ikke den rigtige grund. Det vil I finde ud af senere, sagde Blachman, der også har antydet, at grunden til Jean Michels afgang ikke skyldes personlige private problemer, men at Jean Michel dækker over noget:
LÆS MERE:
- Han er sød, sagde Blachman om sin 24-årige deltager.
- Han påtager sig meget. Og I har ikke fået den rigtige grund. Altså, sådan er det, sagde den skaldede sommer, uden dog at uddybe sit svar.
Drama bag facaden
Men flere kilder siger til B.T., at der har været koks i kulissen igennem længere tid, og at problemet blandt andet er humørsvingninger hos Nicoline Simone, der følges intenst af sin mor, Jeanette Møller.
- Det handler om et vanskeligt mor/datter-forhold, siger en kilde, der fortæller, at Jean Michel var kommet alvorligt i klemme i den sandwich.
- Han kunne ikke klare presset og Nicolines humørsvingninger.
En anden kilde fortæller, at der bag facaden har været drama og meget højrøstede skænderier mellem Thomas Blachman og Nicoline Simones mor.
- Det var meget højlydt og lød meget alvorligt. Der blev talt med meget store bogstaver. Jeg er sikker på, at årsagen til Jean Michels afgang skal findes i forholdet mellem Nicoline og hendes familie, afslører kilden, der er helt tæt på X Factor-produktionen.
LÆS MERE:
I følge B.T.s oplysninger har Nicoline Simones mor fulgt datteren tæt hele vejen gennem X Factor, både fysisk i DR-Byen og via Facebook, og kilder fortæller B.T., at hun har blandet sig i alt fra farver, tøjvalg og til musikken.
B.T. har flere gange forsøgt at få Blachman til at kommentere yderligere, men uden held. Både dommer Blachman og DR har slået ring om den udgåede deltager. Angiveligt fordi de har lovet Jean Michel ikke at afsløre den virkelige årsag til hans mystiske afgang.