- Han er så rar at være sammen med, og vi har super god kemi, lyder dommen om dommeren fra Isabella Østenby.

Men sådan har det ikke altid været for Isabella og Simone, der tilsammen danner duo’en Tandberg & Østenby, som er en af X Factor-programmets tre grupper. Thomas Blachman er kendt for sin nådesløshed og bramfrie metoder over for deltagerne. Flere gange gennem både auditions og bootcampen har han fået de to tøser fra Køge og Faxe til at tvivle på sig selv og deres evner som sangere.

LÆS MERE:

- Det var svært at vide, om han overhovedet kunne lide os. Det var derfor vi engang imellem havde brug for, at han gav os en eller anden form for håb, eller noget i den stil, reflekterer Tandberg & Østenby. På et tidspunkt ville især Simone så gerne have lidt ros fra den iskolde dommer, at hun håbede at han bare ville smile til dem, da de skulle ind og synge for ham.

- Men i sidst ende gjorde det jo bare, at vi kæmpede endnu hårdere. Det, at han ikke gav så meget ros, gjorde at vi hamrede igennem, og øvede så meget at vi gik videre, fortæller de.

ER BLACHMAN BLEVET BLØD? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
{embedded type="node/polls" id="18794840"}Med en dommer, der tror på dem, i ryggen er de to piger klar til de store liveshows, der starter på fredag. Og nu ved de, hvordan de skal tackle den bramfrie dommer.

- Han taler lige ud af posen, det gør han, indrømmer Isabella Østenby. - Der skal man nogle gange bare tænke ’Sådan er Blachman bare. Han mener det godt.’

Tandberg & Østenby debuterer i fredagens liveshow med Britney Spears-sangen Toxic i en ny version.

Synes du, at Blachman virker mere blød i denne sæson af X Factor, eller er han stadig så skarp og hård, som han plejer at være?

Hvad synes du om Blachmans måde at sige tingene på? Er han for grov?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.