Bjørn pænt fra start trods uheld
Bjørn pænt fra start trods uheld
Bjørn pænt fra start trods uheld
Ét uheldigt slag kostede Thomas Bjørn en endnu bedre start på British Open end det resultat på 69 slag, som trods alt placerede den danske golfspiller tre under par (idealscoren) og dermed pænt oppe i feltet på førstedagen af verdens ældste og fornemste turnering.
Han lå dermed til en placering mellem nr. 10 og 15, men på deling med en halv snes konkurrenter - og blot to slag efter den førende, Tiger Woods. Den amerikanske storfavorit indledte med otte huller i par, men fulgte op med fem birdies på de sidste 10 huller - og ingen bogies.
Den 29-årige danske topspiller scorede fem birdies - på 2., 5., 11., 13. og 15. hul - og havde han undgået uheldet på 12. hul, ville han have ligget i Top-10 inden morgendagens 18 huller, som han tager fat på kort før kl. 14.
/ritzau/