Biskopper: Kirkeministeren skal blande sig uden om
Kirken interne anliggender skal være for kirken alene og ikke for staten, mener flertallet af de danske biskopper.
Kirken interne anliggender skal være for kirken alene og ikke for staten, mener flertallet af de danske biskopper.
Kirkeminister Manu Sareen (R) tromler ind over de beslutninger, som kirken alene burde tage. Anklagen kommer fra flertallet af folkekirkens biskopper i høringssvar til et lovforslag om en ny ægteskabslov, skriver Kristeligt Dagblad.
Lovforslaget lægger op til, at to mænd eller to kvinder får de samme kirkelige rettigheder som heteroseksuelle par; muligheden for en kirkelig vielse.
Til trods for at høringsfristen udløb onsdag kl. 12, offentliggøres de ikke, før lovforslaget i næste måned bliver fremsat. Men selv om loven ikke er gået igennem endnu, har ministeren allerede udtalt, at de første homoseksuelle par kan sige ja til hinanden på lige fod med heteroseksuelle i juni, og det politiske flertal for loven er samlet. Det betyder, at høringssvarene reelt bare er symbolske.
Og denne statslige indblanden, som får biskoppernes meninger til at se overflødige ud, bekymrer flere af dem. Dermed har dele af lovforslaget ikke mulighed for at blive diskuteret internt i kirken.
Biskop Kresten Drejergaard fra Fyens Stift, som støtter forslaget om homoseksuelles ret til at blive viet, skriver, at »man i bemærkningerne til lovforslaget betragter Folkekirken som en forvaltningsmyndighed og ikke som et trossamfund«.
Han er også utilfreds med, at kirken ikke får mulighed for at træffe egne beslutninger, sådan som trossamfundene uden for folkekirken i denne sag har fået mulighed for.
Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, og Steen Skovsgaard i Lolland-Falster Stift er begge mod lovforslaget, og derfor vil de heller ikke være behjælpelige med udarbejdelsen af et ritual for homoseksuelle.
Helsingør Skifts biskop er af den holdning, at politikerne skal blande sig uden om folkekirkens indre anliggender. Lovgivningen »bør ikke overse farerne for at overskride grænsen mellem det politiske liv og så de forhold, der angår kirker og trossamfund (...) I nærværende sammenhæng er folkekirken at betragte som et trossamfund, hvorfor den som trossamfund må kræve statens beskyttelse og værn om den nødvendige frihed til egen teologisk begrundet stillingtagen«.
Kun biskopperne i København og Aarhus har ikke noget at indvende til lovforslaget.
Hvad mener du?
Deltag i debatten under artiklen