»Skudt i en Cigarforretning«, lyder overskriften i et kortfattet Ritzau-telegram bragt i en dansk avis 6. februar 1945.

Drabet foregik i Algade 50 i Roskilde, og den dræbte var den 30-årige snedkersvend Nordal Petersen med bopæl på Weysegangen 9 i samme by.

Ifølge avisartiklen var det to unge mænd, der begik drabet. Efter at de »affyrede en Række Skud mod Petersen, der døde inden Ambulancen naaede Sygehuset« undslap »de to Revolvermænd«.

Drabet var sandsynligvis et af de mange såkaldte stikkerdrab, som modstandsbevægelsen foretog i de sidste måneder af den tyske besættelsestid, der som bekendt udløb 4. maj 1945, skriver Viborg-Folkeblad.

Birgitte Dyrberg, redaktør af Ugeavisen Karup, er barnebarn af den dræbte Nordal Petersen, og i sin nye bog, »Min farfar, nazispionen« fortæller hun en på mange måder fantastisk historie. Om en mand, der tidligt blev overbevist nationalsocialist og som dansker trådte på den forkerte side af stregen som spion for Nazi-Tyskland i Norge og Danmark, og som under krigen gik i tysk tjeneste i både udlandet og i sit hjemland.

Roskildemanden Nordal Petersens skæbnehistorie er også lokal midtjysk, idet han i begyndelsen af besættelsestiden først kom til Viborg Kaserne for at spionere for tyskerne og siden arbejdede for besættelsesmagten på Fliegerhorst Grove (nu Flyvestation Karup).

I tiden mellem de to »opgaver« slog han sig ned i Frederiks, hvor han en tid arbejdede på en legetøjsfabrik. Det var her han mødte Ketty Betzer, som han i 1942 fik sønnen Leif med. Leif, der voksede op hos sin mors forældre i Grønhøj, blev siden far til bogens forfatter, skriver Viborg Folkeblad.

Jøde-guldet

»Min farfar, nazispionen« fortæller om et kort, men hæsblæsende liv, der altså sluttede brat i en cigarforretning tre måneder før den danske befrielse.

Om en mand, der måske var idealist og eventyrer, men også vild og hæmningsløs i en grad, så det i dag måske ville have affødt en psykiatrisk diagnose af en slags.

Foruden i Viborg og på Karupegnen opererede Nordal Petersen som nævnt i Norge, hvor han blandt andet spionerede mod militære installationer, og i det ligeledes tysk besatte Polen, hvor han hjalp til med at flyve sårede frontsoldater til lazaretter. Og hvor han gennem en tysk elskerinde fik fat i guld, der havde tilhørt jøder, som var blevet gasset i de tyske kz-lejre.

Stikker og tolk

Noget af guldet fik han angiveligt smuglet med sig hjem og gravet ned i en have i Sydjylland, før han vendte hjem til Roskilde/København for at blive stikker og Gestapo-tolk, hvilket altså endte med at koste ham livet.

Alt sammen et næsten utroligt livsforløb, som Birgitte Dyrberg har stykket sammen fra forskelligt materiale. Mundtlige overleveringer og diverse breve, og ikke mindst knap 70-siders håndskrevne notater, som hendes nu afdøde far, Leif Petersen, tog i forbindelse med sin årelange søgning efter beskrivelser af sin afdøde fars liv og levned.

»Min farfar, nazispionen« har Birgitte Dyrberg da også dedikeret sin far, der levede en stor del af sit liv i skyggen af den tabubelagte familiehistorie om Nordal og hans forbrydelser.

Fars ønske

Leif Petersen var knap tre år, da hans far blev likvideret, og gennem sin opvækst kunne han ikke få noget særligt at vide om ham.

Hverken af sin mor, sine bedsteforældre eller andre nærtstående.

Efter at han som ældre alligevel lykkedes med at få lagt grundbrikkerne til fortællingen om Nordal Petersen, var det hans ønske, at den skulle skrives ned og udgives, skriver Viborg Folkeblad.

Dette ønske har hans datter, Birgitte Dyrberg, nu opfyldt, selv om også hun har mødt modstand hos nulevende slægtninge. Nogle mener stadig, at historien om stikkeren og nazispionen kun bør være i glemmebogen..