Herboende østeuropæere er blandt dem, der trækker mindst på de danske velfærdsydelser, viser en ny analyse. Det ændrer ikke på, at der er problemer med systemet, mener Venstre og Dansk Folkeparti.

Herboende østeuropæere er nogle af dem, der får mindst i danske velfærdsydelser. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Jyllands-Posten.

Analysen ser på, hvor meget man gennemsnitligt får per person fra de offentlige kasser i form af ydelser som dagpenge, kontanthjælp, SU, boligstøtte, førtidspension og børnecheck. Den medregner ikke udgifter til sundhedsvæsen og anden offentlig service, ligesom skatteindtægter fra den enkelte ikke er regnet med.

Mens en indvandrer fra eksempelvis Tyrkiet gennemsnitligt får godt 73.000 kroner om året i sociale ydelser, så er gennemsnittet for borgere fra de nye EU-lande 34.000 kroner. Det er ifølge Jyllands-Posten cirka 12.000 kroner under gennemsnittet for en dansker.

Direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen mener, at tallene viser, at østeuropæere ikke kommer hertil for at få del i danske velfærdsydelser.

Den holdning deler udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen (DF) ikke. Han mener, at analysen snarere er et argument for yderligere stramninger af indvandringen til Danmark:

»Der er nogen, der ligger i den lave ende, og der er nogen i den øvre ende, men de trækker stadig alle sammen på velfærdsydelserne. Det, synes jeg, er et problem«.

Skatteminister Morten Østergaard (R) forsøger at samle et politisk flertal bag regeringens lovforslag om at fjerne optjeningsprincippet til børnechecken. Han siger til Jyllands-Posten, at analysen viser, at debatten om velfærdsydelserne er mere drevet af frygt end af fakta:

»Vi ønsker ikke, at borgernes ret til at bevæge sig frit efter arbejde bliver til en egentlig social union, men det er der bare heller ikke noget, der tyder på, er ved at ske«.

Næstformand for Venstre Kristian Jensen (V) mener derimod, at der fortsat er et behov for et optjeningskrav.

»Min anke er, at folk uden nogen lang tilknytning til det danske arbejdsmarked og dermed uden at være dansk skatteyder kan komme og få adgang til danske velfærdsgoder. Det, mener vi, uanset om vi snakker om folk fra Belgien eller Bulgarien,« siger han til avisen.