Bill Gates træder tilbage for at blive nørd igen
Bill Gates træder tilbage for at blive nørd igen
Bill Gates træder tilbage for at blive nørd igen
Bill Gates trådte i aftes tilbage fra posten som administrerende direktør for Microsoft. Han var i 1975 med til at grundlægge firmaet, der har gjort ham til verdens rigeste menneske, god for 80 mia. dollar (ca. 578 mia. kr.).
Gates overlader pladsen til universitetsvennen Steve Ballmer, der hidtil har været Microsofts nummer to. Gates vil fortsat være bestyrelsesformand.
Han sagde på en pressekonference i Redmond nær Seattle, at han nu vil bruge "næsten 100 procent af sin tid som chef-softwarearkitekt. Jeg vender tilbage til det, jeg elsker mest, nemlig fokusering på fremtidens teknologi."
- Det har været fantastiske 25 år, men den mest spændende del af min karriere er stadig foran mig, sagde Gates, der nu har visioner om at gøre computere endnu mindre og få dem integreret i husholdningsudstyr.
Analytikere ser lederskiftet i sammenhæng med Microsofts monopol-slagsmål med den amerikanske stat.