Søndag aften stemte seerne den 29-årig mor og telekonsulent Stine Solgaard ud af Big Brother-huset. Og det var en grådkvalt Stine, der indrømmede at det på mange måde var en win-win situation ved at blive stemt ud af huset efter blot 21 dage ud af 100 mulige.

{embedded type="node/polls" id="18953534"}

LÆS OGSÅ:

- Jeg føler egentlig ikke, at jeg har tabt i aften. Jeg ville rigtig gerne ud til min søn. Det er da klart, indrømmer Stine Solgaard, da bt.dk fanger hende på telefonen.

Hun er udmærket klar over, at hun ikke var den beboer, der skubbede mest til taget inde i Big Brother huset.

- Jeg var alt for lang tid om at komme ud af min skal, og det fortryder jeg da nu. Men jeg havde virkelig svært ved at finde min plads derinde. Jeg havde det ligesom i folkeskolen, hvor man ikke turde række hånden op, fordi man ikke vidste, om det man sagde var rigtigt eller forkert. Jeg blev pludselig den gamle Stine, der altid sad bagerst. Det tog lang tid, før jeg følte mig tryg derinde fortæller hun.

- Det sværeste var uvidenheden. Jeg er dårlig til at ikke at have kontrollen, og jeg have svært ved, at jeg ikke vidste, hvordan jeg stod i forhold til de andre beboere, siger hun og henviser skuffet til, at hun fik de fleste af stemmerne fra husets beboere.

LÆS OGSÅ:

Til Stine Solgaards forhistorie hører, at hun har levet det meste af sit liv som overvægtig. 135 kilo var hun oppe på, før hun ved en gastrisk bypass-operation fik snøret mavesækken ind og sat en stopper for spiseriet. Derfor var det ’et personligt projekt’ for Stine. Men både eksperter og almindelige mennesker mente, at hun ikke kunne tillade sig at lade sin blot 6-årige søn i stikken.

- Min søn har ikke taget skade af det her. Det er klart, at der også er blevet taget et stort hensyn til hans velfærd, og var er sket noget, mens jeg var derinde, så var jeg naturligvis blevet underrettet. For han vil altid komme i første række, understreger Stine og minder om, at hun blot fik 21 dage i huset – og at Olivers far i øvrigt også har været en måned på ferie uden sin søn.

Ham skal hun ikke se som den første. Hun bliver i København til mandag, hvor hun rejser retur til hjemmet i Højbjerg ved Århus.

- Oliver ved ingenting endnu. Han er hos sin far, men vi skal spise alle sammen hos min mor i morgen, så det bliver dejligt, siger hun.

Var Stine løbet med pengepræmien på en halv million ville hun gerne have strammet fjernet sporene efter mange års overvægt og strammet sin krop op.

Det bliver der så ikke noget af. Så hvis der sidder en sponsor derude, så må vedkommende gerne melde sig, griner hun.