Hun måtte til sidst give op

- Jeg har brugt mine dage i friheden på at sove og spise McDonald’s. Og sove noget mere, griner Amanda, som slet ikke kan vente på at komme tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet

Ikke engang solen og forårets komme kan holde den rødhårede beboer fra at flytte tilbage i isolation.

Og selvom hun er blevet stemt ud én gang, frygter hun ikke det nye ophold.

- Jeg kan selvfølgelig godt føle mig en smule uønsket. Men jeg var også op imod en stærk konkurrent, da jeg røg ud. Der er mange, der kan lide Mads, og jeg har måske råbt lidt for højt, siger hun. 

Alligevel vil hun ikke gøre noget anderledes denne gang.

- Jeg er ikke en taktiker, så jeg vil bare være mig selv. Også denne gang. Så håber jeg bare ikke, jeg ryger hurtigt ud, siger hun, men tilføjer at beboerne ikke plejer at tage godt imod nye bofæller.

- Men de kender mig jo i forvejen. Og efter fire dage plejer de at have raset af. Så jeg skal bare overleve så længe. 

LÆS MERE: 

- Vi stoler alle sammen på Big Brother. Hvis han siger, jeg skal tilbage, så må der være en mening med det. På trods af nogle dage i friheden, mener Amanda stadigvæk, hun kan vinde.

Men det er ikke noget hun går efter. Hun har hele tiden taget opholdet som en oplevelse og har allerede lært noget af sit første ophold:

- I Big Brother-huset skal man være tålmodig. Hvis man beder om noget, kan der gå lang tid, før man får det. Det har jeg skullet vænne mig til, og jeg tror, jeg kan bruge erfaringen til noget i trafikken eller i køen i supermarkedet, hvor jeg plejer at gå, når det bliver for meget. Så jeg glæder mig til at komme tilbage og lære endnu mere om mig selv.