Søndag blev den 26-årige multimediedesign-studerende Mads stemt ud af Big Brother-huset. Men rørstrømskheden over at være genforenet med venner og familie blev hurtigt afløst af et selvtillidsboost, der var ved at sende ham helt til vejrs i de tilstødende gemakker til Big Brother-huset.

- Som den første skal jeg ringe til en pige, som jeg har bagt på, inden jeg kom ind i huset, sagde en overstadig Mads, da bt.dk fik ham i røret efter udstemningen.

- Ja, Marie gider jo nok ikke, tilføjede ham med henvisning til den blonde Big Brother-værtinde Marie Egede, som han i øvrigt gav en ordentlig svingtur, da han blev lukket ud af huset og ind i studiet.

Det så ud skærmen, som om du lige nåede at bage lidt på Marie. Har du et lille crush på hende?

- Ja, man skal passe på at sætte sådan en som mig på live-tv. Nu sidder produktionen sikkert og krummer tæer over mig, griner han.

- Nej, hun har jo en kæreste. Og hun er ikke min type. Nej, jeg satser på hende pige, som jeg skal ringe til nu. Jeg har jo kun hørt fra venner og familie, hvor positiv jeg har virket derinde, og hvor stolte de er af mig. Og de er mine værste kritikere. Så hvis ikke jeg kan få en pige nu, så ved jeg ikke, hvornår jeg eller skulle, lyder ræsonnementet fra ham.

Men i sin ustoppelige ordstrøm når han dog også hurtigt frem til, at 50 dage på tv måske ikke kun har gjort ham godt.

- Nu ved det meste af Danmark nok, hvem jeg er, så måske det afskrækker. Jeg håber og tror det egentlig ikke, siger han.

Pigen, som Mads snart ringer op til, skal dog ikke frygte, at det er udsigten til sex, der får ham til at genoptage flirten.

- Det sidste jeg tænker med lige nu, er... Jeg er blevet en gammel mand af at være derinde. Jeg var jo en af dem, der ikke fik så meget pusse og nusse derinde, så jeg har faktisk bare allermest brug for at komme ud og have den intimitet med venner og familie, som ikke har set i 50 dage. For hold kæft hvor jeg savnet dem, indrømmer han.

I telefonen afslører Mads også, at han ikke kun er høj over udsigten til dame(r), men også at han ikke var blevet fremstillet og opfatter af danskerne som det dumme svin.

- Jeg er godt nok lettet... Hold op, hvor er jeg lettet over, at jeg tilsyneladende har virket så positiv på folk. Min største frygt var at komme ud og opdage, at alle syntes, man var en idiot, siger han.

Ude på den anden side genoptager han studiet som multimediedesigner. Faktisk hedder det sig, at han blot har været i praktik de sidste 50 dage - hos en kammerat, der har et firma.

- Egentlig er jeg ikke gået glip af det store. Big Brother er en vildere praktik end et 9 til 17-job. Jeg har lært så meget om mig selv derinde. Især af det psykiske pres, som jeg mærkede. De andre i huset havde svært ved at holde mig ud, fordi jeg taler hele tiden. Og de kunne jo ikke bare gå deres vej, ligesom min familie og mine venner kan, når de får nok af mig, fortæller han.

- Det kom bag på mig, hvor hårdt det var, at andre havde det svært med mig. Og socialt var det langt sværere, end jeg havde regnet med. Jeg plejer at have det godt med andre mennesker, måske fordi de kan holde en pause fra mig af og til, griner han.

Hvad savnede du mest derinde?

- Det vil jeg absolut ikke nævne over for pressen, siger han. Og griner igen.