Bier døde - får 22 millioner kr. i erstatning
Før summede det af liv i det sydlige område Aust-Agder i Norge. Men en alvorlig sygdom i bikuberne har betydet, at 58 biavlere har været tvunget til at aflive alle deres bier.
Før summede det af liv i det sydlige område Aust-Agder i Norge. Men en alvorlig sygdom i bikuberne har betydet, at 58 biavlere har været tvunget til at aflive alle deres bier.
Men heldigvis kan de ulykkelige bi-ejere se frem til en klækkelig erstatning. De kan nemlig forvente at få hele 22 millioner danske kroner til deling i erstatning for de døde insekter.
Det skriver norske nrk.no.
Beløbet kan endda ende med at blive endnu højere, da ikke alle biavlere har fået udbetalt deres erstatning endnu.
Den alvorlige sygdom, der har hærget de seneste to år, angriber og dræber larverne - og uden larver, ingen bier. Sygdommen er så smitsom, at de norske biavlere måtte aflive bier og brænde både bikuber og alt deres udstyr.