Dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller bliver solgt bid for bid. Ud over en personlig formue på mellem 10-20 mia. kr. efterlod han sig også masser af fast ejendom.

Dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller bliver solgt bid for bid. Ud over en personlig formue på mellem 10-20 mia. kr. efterlod han sig også masser af fast ejendom.

Ud over luksusyachten ‘Klem VIII’, der nu er solgt til en chilensk rigmand, har arvingerne tidligere solgt alle grundene omkring privatboligen i Charlottenlund. Her havde Hr. Møller opkøbt op mod 15 grunde og slået dem sammen til en større privat park.

Blandt andet blev grundstykket over for privatboligen solgt for 15 mio. kr. allerede i 2012, og kort efter blev 946 kvadratmeter jord i det eftertragtede kvarter solgt for seks mio. kr. Så vidt vides er perlen i samlingen, den 670 kvadratmeter store privatbolig, endnu ikke solgt.

Ud over huset i Charlottenlund ejede skibsrederen en større villa i Sydfrankrig samt en værdifuld samling af kunst, der hang i villaen i Charlottenlund.

Milliarder til skatter og afgifter

For to uger siden afslørede bestyrerne af dødsboet, at man ville sælge Mærsk-aktier for knap fire mia. kr.

- Formålet med aktiesalget er at tilvejebringe likviditet til betaling af skatter og afgifter i dødsboet, oplyste advokat Henrik Dahl fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der er bestyrer i dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller.