En betjent fra San Antonio i Canada er blevet fyret, efter han gav en hjemløs mand en sandwich med afføring i.

Det skriver Global News.

Betjenten ved navn Matthew Luckhurst er blevet efterforsket af politiets afdeling for interne affærer, og politichef William McManus har sagt i en erklæring, at det er en dybt frastødende handling.

Sagen startede, da William McManus selv fortalte en kollega i maj, hvordan han havde samlet lort op, lagt det ind i et stykke brød og placeret det i en container for hjemløse.

Kollegaen bad betjenten om at fjerne det fra containere, men ifølge mediet er det uklart, om det skete.

Mindst to betjente er gået til ledelsen for at fortælle om episoden, og myndighederne har forsøgt at finde den hjemløse mand. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den fyrede betjent.