Næsten hver sjette dansker vil i løbet af livet blive ramt af en depression - rigtig mange lider her i juletiden.

En ny undersøgelse fra Herlev Hospital viser nu overraskende, at en skjult betændelse er årsag til rigtig mange depressioner.

Undersøgelsen viser, at forhøjede værdier af betændelses-proteinet CRP er forbundet med øget risiko for depression. CRP er et protein, der måles ved en helt almindelig blodpøve. Niveauet stiger ved usund livsstil - typisk hvis man bliver overvægtig, eller hvis man har hjerte-kar-sygdom, Kol og kræft.

De danske forskeres undersøgelse er baseret på hele 73.000 personer. og den publiceres i dag i tidsskriftet Archives of General Psychiatry.

- Vi har undersøgt sammenhængen mellem forhøjede niveauer af betændelsesproteinet C-reaktivt protein og depression i verdens største studie til dato. Vi kan se, at et højt niveau af CRP sammenlignet med et normalt lavt niveau er forbundet med en 2-3 gange højere risiko for depression, siger Marie Kim Wium-Andersen, læge og ph.d.-studerende ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital.

Det nye studie er baseret på den såkaldte Østerbro-undersøgelse, hvor der er målt et niveau af CRP i blodprøver siden 1991. Ved hjælp af de danske registre har forskerne herefter kunnet følge alle deltagernes køb af antidepressiv medicin på apoteket samt indlæggelse med depression på hospitalet frem til i dag.

Øges ved usund livsstil

CRP er et protein, der øges ved usund livsstil som overvægt, manglende motion og rygning og ved forekomst af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og cancer.

- De nye resultater tyder på, at man bør være mere opmærksom på risikoen for depression hos personer med usund livsstil og kroniske sygdomme, siger Børge Nordest­gaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital.

Det nye studie kan få stor betydning for forståelsen af mekanismen bag depression. At forstå den biologiske årsag til en sygdom er et af de vigtigste skridt mod effektivt at kunne forebygge og behandle sygdommen. Med den antidepressive medicin, vi har i dag, kan ca. behandles effektivt, mens der hos resten skal flere behandlingsforsøg til, før depressionen bedres. Op mod kan dog ikke behandles fuldstændigt med de medikamenter, vi har i dag. Større viden om betændelsens virkning i depression bidrager derfor til, at vi måske i fremtiden kan udvikle bedre behandlinger, understreger professoren.