Danmark skuffede fælt i Parken mod Sverige. Det afspejler sig i dommen over danskerne. Her er karaktererne.

Kasper Schmeichel - 7
Han holdt Danmmark inde i kampen ved stillingen 0-1 med en flot redning. Gjorde, hvad han kunne.

Lars Jacobsen - 02
Han spillede vel nok en af sine sidste landskampe, men han var ikke skelsættende. Alt for forsigtig i så vigtig en kamp

Simon Kjær - 02
Fejlede ved svenskernes føringsmål, da Zlatan fik alt for meget plads. Lavede flere dårlige afleveringer. Faldt igennem.

Daniel Agger - 7
Når andre ikke kunne, gik kaptajnen forrest. Han prøvede i hvert fald at lede tropperne i modgang.

Riza Durmisi - 02
Havde det svært defensivt. Prøvede ihærdigt at gøre op for det offensivt, uden det blev helt godt.

Pierre-Emile Højbjerg - 7
Fik chancen fra start. Og greb den. Men han kunne ikke løfte det alene, selvom han genfandt sig selv på landsholdet.

Thomas Delaney - 7
Skulle have bragt Danmark i front, men FCK-spilleren imponerede i den halvleg, han fik på midtbanen.

Yussuf Poulsen - 4
Wow. Sikke en start, Han vandt alt i luften, men tabte hurtigt pusten. Desværre, Scorede dog et flot mål.

Christian Eriksen - 00
Det fungerede ikke for Tottenham-spilleren. Slet ikke. Hvor er ham, vi kender fra Tottenham? Det skal en ny landstræner finde svaret på.

Nicolai Jørgensen - 02
Leverede ikke den samme energi og styrke som i sit indhop i den første kamp. Faldt ud af kampen og var anonym i lange perioder.

Nicklas Bendtner - 00
Han gik fra Lord til Grev Ingolf i opgøret. Tung, langsom, ubeslutsom på bolden. Ja, bare ikke god nok til et landshold.

Morten Olsen - 02
Så sit hold lykkes forrygende i de første 15 minutter af kampen. Han satte holdet, som alle syntes, det skulle være. Men EM-fadæsen falder tilbage på Olsen.