Fredag trækkes der lod til kvartfinalerne i Europa League. En enkelt dansker er stadig med i turneringen i form af Nicklas Bendtner, der selv scorede i Wolfsburgs 2-1-sejr over Inter.
Følgende hold er tilbage i Europa League:
Wolfsburg (Tyskland)
Fiorentina (Italien)
Napoli (Italien)
Club Brugge (Belgien)
Zenit (Rusland)
Dynamo Kiev (Ukraine)
Dnipro Dnipropetrovsk (Ukraine)
Sevilla (Spanien)
Dynamo Kiev er videre efter en overraskende 5-2-sejr over Everton i klubbernes returopgør. Ukrainenerne tabte ellers 2-1 på Goodison Park, men på hjemmebanen havde de ingen problemer med at sende det sidste engelske hold i de europæiske turneringer ud med et brag.
Fiorentina lukkede på en glimrende første halvleg opgøret mod Roma. 3-0 førte Firenze-klubben ved pausen og allerede efter 22 minutters spil, og så kunne romerne ikke stille meget op efter 1-1 i første opgør.
Dnipro sender Ajax og Nicolai Boilesen ud af Europa League på trods af et 2-1-nederlag. Hjemme vandt Dnipro med 1-0 og går derfor videre på grund af den efterhånden omdiskuterede regel om udebanemål.
Club Brugge går videre efter en samlet 5-2-sejr over Besiktas.
Nicklas Bendtner scorede sejrsmålet for Wolfsburg i tyskernes 2-1-sejr på Giuseppe Meazza - Inters hjemmebane. Samlet vinder tyskerne også 5-2.
I 1/16-finalen slog Napoli Dynamo Moskva ud, mens Villareal ryger på bekostning af Sevilla. Zenit er videre efter samlet sejr over Torino.
Kvartfinalerne spilles 16. og 23. april. Der er finale i Warszawa 27. maj.
