- Det har intet at gøre med, at jeg er flov over at være sammen med Nicklas. Jeg ved bare, at hvis jeg nævner noget som helst i et interview, så bliver det blæst op i andre medier, sagde Julie Zangenberg i et interview med BT i maj 2012.
I stedet har både fodboldstjernen og skuespilleren brugt de sociale medier til at fortælle omverdenen om det forhold, som altså nu har lidt skibbrud.
- På Twitter styrer vi selv ordlyden fuldstændig, og hvor meget vi lukker ud. Og så er det jo bare noget, kærestepar gør - specielt i sådan en fase som vores, hvor vi er lidt skøre og meget forelskede, sagde Julie Zangenberg.
Mandag aften er Nicklas Bendtner i øvrigt set i Kødbyen, hvor han har spist burgere sammen med to venner på Tommi Burger. De tre gutter var kørt dertil i Bendtners sølvgrå Mercedes AMG, som han havde parkeret lige overfor burgerbaren.