Nicklas Bendtner har ingen fremtid i tyske Wolfsburg.
BTs tyske pressekilder fortæller, at den danske landsholdsangriber definitivt har brændt sine broer hos de tyske sølvvindere.
Den endegyldige dråbe, der fik bægeret til at flyde over for Wolfsburg-ledelsen, faldt søndag.
Her blev hele spillertruppen sendt afsted for at takke Wolfsburgs fans i de mange små landsbyer, der ligger spredt ud i området omkring Wolfsburg, for støtten i løbet af sæsonen.
24 ud af 25 spillere tilbragte søndagen med at skrive autografer og tage billeder med fans. Én Wolfsburg-spiller blev dog hjemme. Nemlig Nicklas Bendtner, der angiveligt havde hovedpine.
Danskerens afbud fik - ifølge BTs kilder - de tyske ledere til at koge af raseri.
Bendtner har ikke i de seneste to Wolfsburg-kampe end ikke været med i truppen. Ifølge træner Dieter Hecking har den danske landsholdsangriber træningsindsats ikke berettiget ham til at blive udtaget.
Wolfsburg har sikret Borussia Mönchengladbach-angriberen Max Kruse til næste sæson. Og flere tyske medier forudser, at 'Die Wölfe' opruster kraftigt på angrebspositionerne i det kommende transfervindue.
