Belgisk bryggeri overtager Bass for næsen af Carlsberg
Belgisk bryggeri overtager Bass for næsen af Carlsberg
Belgisk bryggeri overtager Bass for næsen af Carlsberg
Det bliver belgiske Interbrew, der køber britiske Bass' bryggeriaktiviteter for næsen af danske Carlsberg. Det oplyser RB-Børsen, som citerer nyhedsbureauet Bloomberg, der har talt med personer "tæt på transaktionen".
Ifølge Bloomberg vil handlen til 2,2-2,3 milliarder pund blive offentliggjort senere i dag.
Interbrew vil sammen med britiske Bass blive Europas største bryggerivirksomhed. Købet vil fortsætte i rækken af opkøb, efter at Interbrew overtog Whitbreads øl-virksomhed i maj.
/ritzau/