Flaskehalse på hospitaler i Region Hovedstaden bevirker, at et stort antal kræftpatienter fortsat oplever, at deres behandling trækker i langdrag og overskrider de tidsfrister, som fagfolk har fastsat for at give dem optimale chancer for at overleve den frygtede sygdom.
F.eks. er det kun lidt over halvdelen af kvinder med brystkræft, som bliver behandlet inden for et fastsat mål på 18 dage, fremgår det af en ny opgørelse fra regionen. Ifølge fagfolk og politikere er der derudover især problemer med for lange ventetider for patienter med lunge- og hoved-hals-kræft.
Tidsfristerne overskrides primært med hensyn til at få patienterne i strålebehandling, selv om netop strålekapaciteten er udbygget voldsomt gennem en årrække, og selv om der i perioder rent faktisk har været ubenyttede tider i acceleratorerne, strålekanonerne, på Rigshospitalet. Årsagen er, at der mangler kapacitet til at gennemføre de undersøgelsesforløb og bemande de ambulatorier, som skal tage imod patienterne, planlægge og forberede selve strålebehandlingen.
- Det er barokt, at der er ledig tid i strålekanonerne og så forsinkes patientbehandlingen af flaskehalse i ambulatorierne. Det må løses omgående, siger Bent Larsen (V), medlem af forretnings- og kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden, der har bedt om en redegørelse for, hvilke initiativer hospitalerne vil iværksætte for at løse problemerne og opfylde servicemålene.
Den nye kvartalsopgørelse sætter fokus på resultaterne af de såkaldte kræftpakker, som blev indført i 2008 og 2009 for at sikre kræftpatienter en langt hurtigere udredning og behandling. I forhold til den forudgående opgørelse fra april er der fremgang at spore for flere af de 13 undersøgte kræftsygdomme, hvor andelen af patienter, som bliver behandlet inden for de fastsatte tidsfrister, er stigende.
På otte af områderne er der tale om en positiv udvikling, bl.a. inden for behandling af bugspytkirtelkræft, hvor målopfyldelsen er steget fra 57 pct. til 72 pct. Til gengæld går det den forkerte vej for fem af kræftsygdommene, bl.a. lunge- og modermærkekræft, hvor færre kommer rettidigt igennem forløbet. Også en stor andel brystkræftpatienter og patienter med prostatakræft oplever, at de fastsatte forløbstider skrider. Og generelt virker der til at være langt endnu, før stort set alle kommer i behandling så hurtigt, som kræftpakkerne tilsiger.
- Målopfyldelsen er ikke god nok. Især skal vi have gjort noget ved, at uhensigtsmæssige arbejdsgange ser ud til at blokere, at man får udnyttet kapaciteten på stråleområdet. Billedligt talt svarer det jo til, at der er god plads på motorvejen, fordi tilkørselsvejene er stoppet. Det skal bringes i orden, siger formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee (R).
Mangel på strålekapacitet var i en årrække en af de store akilleshæle i dansk kræftbehandling. Massive investeringer i mere og bedre apparatur op gennem 00erne har dog medført, at der er blevet opbygget en betydelig kapacitet, og at ventetider derfor så ud til at være et overstået kapitel. Men på Rigshospitalet bekræfter leder af strålebehandlingen Svend Aage Engelholm, at der er problemer med at få patienter rettidigt i strålebehandling i forhold til tidsfristerne i kræftpakkerne.
- Ventetid på selve strålebehandlingen er ikke problemet. Det er ventetiden på at få patienterne gennem ambulatoriet forud for behandlingen, der er flaskehalsen, men vi har sat noget i gang for bl.a. at øge ambulatoriekapaciteten Det er bekymrende, at man har servicemål, man ikke opfylder. Det er ikke acceptabelt i længden, siger Svend Aage Engelholm.
Ligesom andre fagfolk mener han dog også, at tidsfristerne i nogle af kræftpakkerne er urealistisk korte, og at der bør forhandles om at ændre dem.
BNB