Hans eget spædbarn, flere piger og endda dyr. De er alle blandt ofrene for en 44-årig mands horrible overgreb.

For at have begået de grove overgreb blev den norske mand fra Oppland onsdag middag idømt tolv års forvaring af Eidsivating lagmannsrett.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge norsk TV 2.

Sagen var blevet anket fra Gjøvik tingrett, hvor han også blev idømt tolv års forvaring med en mindstetid på otte år. I sidste uge afgjorde lagmannsrettens jury (som i Norge består af 10 medlemmer (fem af hvert køn) og alene afgør skyldsspørgsmålet i en kendelse, red.) skyldsspørgsmålet i sagen, og torsdag skulle strafudmålingen afgøres.

Eidsivating lagmannsrett erklærede sig enige med tingrettens afgørelse.

'Eftersom tiltalte har begået eller forsøgt at begå en række seksuelle overgreb over en længere periode, er der meget, som tyder på, at han har en pædofil orientering. Fundet af omfattende materiale, som viser seksuelle overgreb af børn, og tiltaltes interesse i at søge efter billeder og video, støtter dette,' skriver lagmannsretten i sin begrundelse for at dømme manden til forvaring.

'Grænseløs i sine valg af seksualobjekter'

Manden havde anket sagen til lagmannsretten (som svarer til den danske landsret, red.) på grund af bevisvurderingen i et par af sagerne, som han var blevet dømt for, og fordi han og hans forsvarsadvokat mente, en forvaringsdom var alt for hård.

Da manden, der ikke tidligere har været straffet, i Gjøvik tingrett i december sidste år blev dømt, lød rettens begrundelse ifølge NTB:

»Han framstår grænseløs i valg af seksualobjekter og har ofte taget stor risiko ved højlys dag.«

Norsk TV 2 har tidligere talt med hans kone, som forklarer, at mandens overgreb er kommet som et chok for hende.

»Jeg tænker jo, at jeg burde have opdaget det tidligere, at jeg kunne have stoppe det. Men det viser bare, hvordan så at sige hvem som helst kan gøre sådanne ting, hvordan de formår at skjule det og leve som normale mennesker,« sagde hun i interviewet.

Gennembrud efter endnu et overgreb

Det ældste af overgrebene fandt ifølge norske Dagbladet sted i 2004. Politiet lykkedes med at analysere gerningsmandens DNA, men der var intet match i strafferegisteret, da manden ikke tidligere har været dømt.

En fantomtegning efter en voldtægt i Oslo i 2011 førte til flere tip, men ingen beviser.

Først i maj 2014 lykkedes det for politiet at få et gennembrud i sagen, efter en pige var blevet udsat for overgreb i Nittedal. Hun beskrev den samme mørke stationcar, som flere andre vidner havde set, og gerningsmandens bil blev også fanget af overvågningskameraer på en benzintank. Dog uden identificerbare nummerplader.

Med hjælp fra bilimportøren fandt politiet ud af, at der var 7.707 sådanne biler i Norge og 1.895 med en farve, som vidner og ofrene havde beskrevet. Politiet fik skåret antallet ned til 154 biler, som det kunne være - og en af de biler var registreret i den nu dømte mands kones navn.

Manden blev anholdt i sit hjem den 11. oktober 2014, og en DNA-prøve viste, at han havde stået bag voldtægten i 2011 og to andre sager fra 2004 og 2008.

Kan ikke løses før mindstetiden er gået

I Norge kan kriminelle, som anses for tilregnelige, blive dømt til forvaring, hvis der er stor fare for, at den kriminelle kan eller vil gentage sine forbrydelser eller regnes som en fare for samfundet. Forvaringen kan i Norge fungere som en reel livstidsdom eller en dom, der svarer til livsvarig fængsel, da der ikke er en øvre grænse for en sådan doms varighed.

Ved idømmelse af en forvaringsstraf fastsættes en tidsramme og normalt også en mindstetid. Den dømte kan ikke løslades, før mindstetiden er gået, og forvaringsdommen kan forlænges med indtil fem år ad gangen efter udløbet af tidsrammen.

Derfor skal en forvaringsdømt 'kvalificere' sig til løsladelse ved at vise, at vedkommende ikke længere udgør en fare for samfundet eller kan komme til at begå nye forbrydelser.

I Danmark foregår det på en lignende måde. Her er en forvaringsdom også tidsubestemt, og det er domstolene, der afgør, hvornår en dømt kan blive løsladt. Fem år efter idømmelsen af en forvaringsdom tager retten sagen op til fornyet vurdering.

Løslades den dømte ikke efter fem år, vil retten fremover vurdere sagen mindst hvert andet år.