Bedre samarbejde mellem politi og taxi-chaffører
Bedre samarbejde mellem politi og taxi-chaffører
Bedre samarbejde mellem politi og taxi-chaffører
Århus Politi og de århusianske taxi-chauffører skal fremover være bedre til at samarbejde om volds- eller hærværksepisoder blandt unge nydanskere i Gellerupparken. Det blev konklusionen på et møde i dag mellem Århus Politi og byens tre hyrevognsselskaber. Århus Taxa, Dantaxi og Århus Mini Taxi har for nylig indført restriktioner på kørslen i Gellerupparken af frygt for overfald.
Politiet skal fremover have forståelse for, at chaufføren nogle gange først vil se på billeder dagen efter, de har anmeldt en episode, ligesom chaufførerne må have forståelse for, at politiet i pressede situationer først har tid til at undersøge en sag på et senere tidspunkt.
Siden sidste sommer har der været 9-10 sammenstød mellem taxi-chauffører og beboere i Gellerupparken. Men kun ganske få forhold er anmeldt.
/ritzau/