Grækenland beder de øvrige eurolande om 53,5 milliarder euro - svarende til næsten 400 milliarder danske kroner - i en ny hjælpepakke og vil til gengæld straks iværksætte en række reformer, der går længere end hidtil foreslået.

Den græske regering afleverede forslagene til formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, sent torsdag aften, hvor Dijsselbloems talsmand bekræftede modtagelsen på Twitter.

Pakken skal over de kommende tre år kunne trække Grækenland ud af krisen, så landet i 2018 igen kan stå på egne ben og finansiere sig selv.

Som »modydelse« giver Grækenland klare indrømmelser i et nyt udspil til reformer, som blev offentliggjort på både græsk og engelsk ved midnatstid.

Reformerne skal iværksættes med det samme som et led i at genopbygge eurolandenes tillid, og det græske parlament skal derfor allerede behandle reformudspillet fredag.

Premierminister Alexis Tsipras håber dermed på at kunne have reformerne vedtaget, inden eurolandenes finansministre lørdag skal tage stilling til, om der på baggrund af forslagene er grundlag for at indlede forhandlinger om et nyt hjælpeprogram, der i så fald vil blive det tredje hjælpeprogram til Grækenland.

Efter planen skal EUs stats- og regeringschefer så mødes søndag eftermiddag for at tage den endelige beslutning - og ikke mindst diskutere, hvilke forholdsregler man skal tage, hvis det græske udspil trods klare indrømmelser bliver fundet for let.

Ifølge græske medier er forventningen, at Tsipras kan skaffe flertal i det græske parlament, fordi der nu er tale om reformer til gengæld for et treårigt hjæleprogram og ikke bare en kort forlængelse af det gamle hjælpeprogram.

Men den yderste venstrefløj i Tsipras' Syriza-alliance skriger allerede, fordi det stort set var de selv samme reformer, som grækerne afviste ved søndagens folkeafstemning. Så det bliver ikke uden ballade at få reformerne gennem det græske parlament.

Og der er klare indrømmelser i det nye udspil, blandt andet omkring to af de helt store stridspunkter, nemlig moms og pensioner.

Der lægges op til yderligere besparelser på pension, herunder at den solidariske pensionsfund EKAS nu foreslås udfaset hurtigere, som har været et klart krav fra kreditorerne.

Grækerne går i det nye forslag derudover også med til forhøjelser af momsen blandt andet for restauranter, der nu rammes af 23 procent moms, og delvist på øerne, hvis lave moms udfases frem mod udgangen af 2016.

Både spørgsmålet om moms og om pensioner har været store knaster i forhandlingerne med de internationale kreditorer.

Køber Tyskland pakken?

På papiret ser Grækenland nu ud til at leve op til de fleste af kreditorernes tidligere krav, men de krav var nok så vigtigt forbundet til en fem måneders forlængelse af det gamle hjælpeprogram og ikke et helt nyt hjælpeprogram, hvor der bedes om mange flere penge.

Spørgsmålet er derfor, om det er nok?

Ikke mindst i Tyskland, hvis ord bliver ganske afgørende, er det offentligge pres på kansler Angela Merkel meget stort. De fleste tyskere mener ikke, at Grækenland skal have én euro mere fra Tyskland, og landets største avis Bild kører nærmest en kampagne med det budskab.

Omvendt er det farvel til Grækenland i euroen, hvis Tyskland finder udspillet for let, og vil Merkel tage den risiko? Det vil med stor sikkerhed betyde farvel til en markant del af de mange milliarder, Tyskland allerede har lånt Grækenland, og ikke mindst øge risikoen for, at Grækenland vender tilbage til de politisk ustabile tilstande, der prægede landet i 1960erne og 1970erne.


Det er også bemærkelsesværdigt, hvor tæt det nye reformudspil er på den reformpakke, som grækerne stemte nej til ved folkeafstemningen i søndags. Men nu gælder det altså en treårig pakke med mulighed for en omlægning af den græske gæld på sigt.

Grækenland formulerede i den officielle anmodning om et nyt hjælpeprogram, som blev afleveret allerede onsdag, behovet for gældslettelse meget afdæmpet og lægger dermed op til, at længere løbetider på gælden måske kan være nok, og kræver ikke en voldsom nedskrivning af gælden som tidligere.

EU-præsident Donald Tusk sagde i øvrige torsdag, at eurolandene bør lette Grækenlands gældsbetingelser, hvis ellers Grækenland leverer en seriøs og omfattende reformpakke.

»Realistiske forslag fra Athen bliver nødt til at blive matchet med lige så realistiske forslag fra kreditorerne om gældens bæredygtighed. Kun på den måde kan vi få en win-win-situation,« sagde Donald Tusk torsdag middag, da han mødtes med Luxembourgs EU-formandskab.