David Beckham er en spøgefuld far.

Det har han den tidligere fodboldsspiller tidligere vist, og nu gør han det igen.

Denne gang er det den ældste søn, Romeo, det går ud over. Og som tidligere benytter David Beckham sig af de sociale medier til at give afkommet en lille lærestreg.

Snart 18-årige Brooklyn var forleden i gang med en livesending på Instagram, da farmand pludselig blandede sig i kommentarfeltet.

»Du burde være i skole,« lød det fra David Beckham.

Men det var ikke den eneste kommentar.

»Det er min trøje,« fulgte David Beckham siden op med.

Men dermed var narrestregerne ikke slut for den tidligere Manchester United-, Real Madrid-, LA Galaxy-, AC Milan- og PSG-stjerne.

For da Brooklyn Beckham senere på dagen lagde et billede på Instagram, var farmand igen klar ved tasterne.

»Flot trøje, men hvor har du den fra?« skrev David Beckham, der altså ikke var færdig med tøjtemaet.