Beckhams private julekort lækket
Et privat billede fra David og Victoria Beckhams julekort har været spredt på flere forskellige internetsider.
Et privat billede fra David og Victoria Beckhams julekort har været spredt på flere forskellige internetsider.
Billedet er taget af den stolte far David Beckham, og viser Beckham-parrets fire børn, Cruz, Romeo, Brooklyn samt parrets lille pige Harper liggende med bar overkrop i en seng.
Billedet blev sendt som et julekort til flere af parrets journalistvenner, skriver Daily Mail.
Men det var tilsyneladende en dum idé.
Kort efter kunne hele verden se med, da billedet blev lækket på Twitter af Vogues moderedaktør Jane Keltner De Valle med billedteksten:
- Det sødeste ved @victoriabeckhams julekort? På bagsiden står der 'Taget af farmand'
LÆS OGSÅ:
Siden bragte både Daily Mail, australske Popsugar og engelske Glamour Magazine UK billedet på deres webside. Det blev åbenbart for meget for fodboldspilleren og den tidligere Posh Spice.
En talsmand for kendis-parret kontaktede efterfølgende Daily Mail, der fjernede billedet, og siden fulgte de øvrige medier trop - inklusiv Twitter.
Journalist krøb til korset
- Jeg vil gerne understrege, at julekortet fra Beckham-parret ikke skal offentliggøres. Det er privat. Min fejl. Jeg beklager meget, men jeg blev grebet af, hvor sødt det var, skrev redaktør på Glamour Magazine, Jo Elvin, efterfølgende på websiden.
LÆS OGSÅ:
Beckham-familien landede i sidste uge i England, hvor de skal holde jul.