Beboerne på bostedet kan være voldelige
Der er omkring 20 beboere og 41 ansatte på bostedet Blåkærgård.
Der er omkring 20 beboere og 41 ansatte på bostedet Blåkærgård.
Blåkærgård på Røddingvej umiddelbart uden for Viborg har omkring 20 voksne svært psykisk syge mennesker i behandling. Det er typisk mennesker med dobbeltdiagnoser som for eksempel misbrug i forbindelse med psykisk sygdom.
Det fremgår af tilsynsrapporten på Blåkærgårds hjemmeside, at der er omkring 40 ansatte inklusive administrationen på stedet.
At beboerne er alvorligt syge og kan være voldelige, fremgår også af tilsynsrapporten, for der blev i 2010 registreret 17 magtanvendelser, og indtil april 2011 var der syv tilfælde at magtanvendelse.
Det fremgår af tilsynsrapporten at såvel beboerne som deres pårørende har været glade for det tilbud, de får på Blåkærgård, og tilsynet har ikke fundet anledning til alvorlig kritik af institutionen, som hører under Region Midt.
Lars Norup, lars@bergske.dk