Skuespilleren Beatrice Palner Nezer levede et overskudsliv i 75 år. Men de sidste fire måneder blev en grum tid. Hun døde torsdag i sidste uge.

- Jeg havde verdens mest fantastiske mor. Hun var der altid for min bror og mig. Det er det vigtigste for mig. Desværre var hendes sidste tid forfærdelig, siger hendes søn Louis Preben Nezer til bt.dk.

Den altid smilende Beatrice blev oprindelig uddannet på Det kgl. Teater. Hun havde to karrierer. Dels som skuespiller i så forskellige film som ’Passer passer piger’ og ’Du er ikke alene’ og tv-serien ’Rejseholdet’.

Dels som værtshusholder sammen med manden, jazzpianisten Ole Nezer flere steder i det københavnske minefelt. De sidste år af sit liv rejste Palner årligt til den kinesiske lille ø og by Xiamen i Fujian provinsen i Kina.

- Mor har besøgt mig mange gange derude, hvor hun havde det dejligt. Vi tog ofte på shopping-tur til Hong Kong, eller til Asiens Las Vegas, Macau for at se nogle flotte show. Det elskede hun. Vi har også været på rundrejser i Thailand, og skulle have været på krydstogt fra Miami her i foråret, hvis hun ikke var blevet syg, siger Michael Nezer.

Året 2013 tegnede lige så solrigt som de asiatiske strande. Palner var i fuld færd med at planlægge en turne med foredrag og sang.

- Da mor kom hjem den 7. januar fra sin sidste rejse, var hun gul over det hele. Hun fik hun det dårligt og kom på hospitalet. Hun troede selv, at det var galdesten. Jeg troede, at det var noget med nyren. Efter en uges forløb blev hun udskrevet. Lægerne havde blandt andet udelukket, at det kunne være kræft. Få dage senere ringede hun og fortalte, at hun havde fået kræft. Derefter gik det desværre hurtigt, siger Louis Preben Nezer.

Under sit sidste ophold på Herlev hospital mistede Beatrice Palner appetitten, ønskede ikke at tage føde eller væske til sig.

- Mor var helt modløs. Som havde hun besluttet sig for at dø. Det eneste, der kunne gøre hende glad, var når mine to døtre Natalie, 11, og Malou, 14, var sammen med hende. Mor havde ikke så mange penge til sidst, udover sin folkepension. Men mine døtre skulle altid have 50 kr. hver, siger Louis Preben Nezer.

Heldigvis blev Beatrice Palners aller sidste stund et smukt øjeblik.

- Mors sidste afsked kunne ikke have været mere smuk, da hun lå i en varm hospitalsseng med hele familien omkring sig, og begge hendes sønner, som holdt hende i hånden ved sidste åndedrag, siger sønnen Michael Nezer.

Et utroligt ægteskab

Tilbage er minderne. Blandt andet om Beatrice Palners og Ole Nezers ægteskab, som sønnen betegner som enestående.

- Far og mor var helt utroligt tætte i de 31 år, de nåede at være gift, indtil min far døde i 1997. De kunne slet ikke undvære hinanden. De arbejdede sammen og elskede hinanden. Lavede show, revy og alt muligt andet sammen i årevis, prøvede at få det ene værtshus efter det andet til at overleve. De gik ned økonomisk igen og igen. Men de var altid glade, siger sønnen.

Beatrice Palner Nezer var født med smilehuller. Og et ukueligt gå-på-mod. Det var manden gennem 31 år, Ole Nezer, ikke den eneste, der bemærkede.

- Mor lignede Marilyn Monroe som ung. Hun var en meget ligefrem kvinde. Hun har aldrig lagt skjul på, at der mange mænd, der var interesseret i hende dengang. Hun har fortalt et hav af anekdoter og sin unge år, siger sønnen Louis Preben Nezer til bt.dk.

Meget ligefrem, tilføjer han:

- En gang, hvor hun og far ville åbne et nyt værtshus, nægtede politiet at give dem spiritusbevilling. Mor vandrede direkte ind på Overborgmesterens kontor på Københavns Rådhus. Efter at have talt med min mor i ti minutter, sagde borgmesteren, ’du har bevillingen i eftermiddag’, siger Louis Preben Nezer. Beatrice Palners film-karriere løb over tre faser, komedier i 60erne med klassikere som ’Frk. Nitouche’ og ’Passer passer piger’. 70erfilm som ’Terror’ og ’Du er ikke alene’ og endelig 80er-film som ’Take It Easy’, der handler om pianisten Leo Mathiesen.

Meget jordnær kvinde

Hun var desuden med i en masse tv, revyer og teaterforestillinger.

- Mor var uddannet på Det kongelige Teater. Hun kunne godt have tænkt sig nogle flere store roller. Hun havde ikke rundsavene på albuerne. Var ikke typen, der gik ind og slog i bordet hos direktøren. Det har nok kostet roller. Men hun følte ikke, at hun mistede noget. Hun var lige så glad for at tale med en gæst på et af sine og faderes musikværtshuse. Hun var meget jordnær. Det er ikke så længe, hun brugte en måned på at sætte en musical op på mine døtres skole, siger sønnen, som først og fremmest vil huske sine og moderens mange rejser sammen.